Der er fuld patos på Alcoholic Faith Missions seneste udspil Orbitor, hvor gruppen endnu engang udvider sit genremæssige repertoire. Alcoholic Faith Mission har stødt bevæget sig længere og længere væk fra det skrøbelige og introverte udgangspunkt, som kendetegnede debuten Misery Loves Company. I denne omgang har de grebet godt fat om synthpoppen, og vel at mærke den storladne af slagsen, hvor følelserne får frit løb og rødglødende toner dundrer afsted. Der bliver råbt og skreget en masse, som gjaldt det livet, og frustrationerne synes at komme fra en desillusioneret flok med blikket rettet mod kærligheden. Eller måske nærmere det forvildede efterspil, der rammer når kærligheden ikke længere er.
Det er i hvert fald den tolkning, der umiddelbart indfinder sig efter mødet med Orbitor, men i følge et interview med forsangerne Thorben Seierø og Kristine Permild handler sangene også om vores forhold til de sociale medier. Det er ikke lige til at høre, og jeg er i tvivl om, hvorvidt der er sigtet efter en kobling mellem netop sociale medier og kærlighed eller ej. Om ikke andet støtter de følelsesladede tekster i det store hele fint op om den fængende, velpolerede og storladne musik. Og dog bliver formuleringerne til tider noget tåkrummende og letkøbte, »You are my trust provider / I am your soul ignitor« og »Everytime you let me go / I let you down« som det lyder i henholdsvis “Time to Bring the War” og “Crystalized Night”. Værst står det dog til på “The Best Day of My Life”, hvor et forceret omkvæd leveres i fuldt feel good-kor og svælger i linjen »This is the best day of my life«. Uhf.
Ærlig talt er det dog småting samlet set. Alcoholic Faith Mission formår med Orbitor at skabe et sammenhængende univers, som det, selv efter flere gennemlytninger, er svært ikke at vende tilbage til. Overordnet set råder melankolien, men her i en sært livsbekræftende form, man ikke har lyst til at give slip på. Numrene “Orbitor”, “Another You”, “Cut You Up”, “Let in All the Ghosts (Rule the World in Rain)”, “Dream in Silence” og “Breaking For the Last Time” rammer alle plet. Og det mest imponerende er, at de alle er inderligt fængende og vidt forskellige. Det er super skarp synthpop i dansk verdensklasse. Der er tydelige spor af internationale succeser som M83, Electric Youth og Chvrches, samtidig med at energiniveauet flere steder rammer en The Fashion-lignende intensitet.
Intronummeret “Orbitor” føles som et langt crescendo, mens afslutningsnummeret “Breaking For the Last Time” bølger hæst frem og tilbage – og tilmed lykkes fint med at blande krøllede guitarer og nærmest opera-lignende vokalindfald. De flotte synthperler “Another You” og “Let in All the Ghost (Rule the World in Rain)” fremføres stærkt af Permild, hvis stemme klinger smukt frustreret og samtidig lyder til at komme fra alt andet end en, der har brug for en »trust provider«. På “Cut You Up” træder Seierø og Permild på tur frem i lydlige omgivelser, der danner kærlighedsscener i s/h på den indre nethinde. Det hele gør dog noget mere ondt på “Dream in Silence”, hvor fængende »uh-uh-uh«-kor dog bløder det vågne mareridt lidt op.
»Am I good enough for you?« lyder det undervejs i titelnummeret “Orbitor”, hvor spørgsmålet stilles mere og mere intenst sammenbidt. Og ja for helvede, det er virkelig godt og decideret medrivende.
