»Jeg synes, at det tit er det nummer, der skiller sig ud på en plade, som vi falder for og forelsker os i. Nogle snakker om at give lytterne det, de gerne vil have, men jeg tror, at lytteren mest af alt gerne vil udfordres.«
Det er små tre år siden, at Maria Gottschalk, sammen med bandet, der bærer hendes efternavn, første gang trådte ind på den danske undergrundsscene med EP’en Let The Sun Shine On Me This Time. I 2013 kom EP’en Heart Undercover på gaden, og titelnummeret herfra røg hurtigt i rotation i radioen. I disse dage arbejdes der i studiet på den debutplade, der bliver udsendt senere på året.
»Det betyder meget for mig, at al forarbejdet omkring debutpladen er gjort ordenligt. Jeg har selv udgivet mine EP’er, men denne gang har vi satset større. Det er vigtigt for mig, at vi gør så meget som muligt for at skabe opmærksomhed på vores plade, så den ikke bare forsvinder i mængden. Ambitionen er at ramme en masse mennesker, der er tændt på den mere nicheagtige, skæve og beatorienterede pop, som ikke nødvendigvis følger den normale pop-skabelon.«
Man skal turde åbne døre
Selvom ambitionerne er vokset med tiden for Maria Gottschalk, der satser på at nå ud til et større publikum med sin kommende plade, har det ikke ændret på hendes måde at arbejde med musikken på. Her er hendes fokus stadig på at lave den musik, hun gerne vil, fremfor en fjern ide om, hvad lytterne gerne vil kunne lide.
»At skrive musik er for mig en meget umiddelbar ting, og en meget spontan følelse. Det skal ikke presses ned i en eller anden kassetænkning om, hvad lytteren gerne vil have. Det skal komme indefra, og det gør det ikke på samme måde, hvis man tænker mere på modtageren end på selve musikken.«
Og selvom Maria Gottschalk ikke løfter hele sløret for den kommende debutplade, fortæller hun, at selvom hun ser pladen som ét samlet værk med et overordnet tema, så er der samtidig givet plads til, at der stedvis kan eksperimenteres og afprøves nogle grænser.
»Man skal jo udfordre sig selv og udfordre lytteren. Nogle gange skal man følge sin intuition og tage den mærkelige ide, man pludselig får, eller den 70’er-inspiration, der pludselig popper op i ens hoved, og afprøve den i et nummer. Det er ikke altid, det bliver godt, men det kan tit fører noget godt med sig alligevel. Det handler om at turde åbne for de døre og kigge ind, i stedet for at være bange for dem eller ignorere dem.«
Nuet er et splitsekund
Hun begyndte selv meget tidligt både at spille og skrive musik. I starten på et selvopfundet musikalsk sprog, men efterhånden førte glæden ved musik hende fra stribede papirblokke videre til stribede nodeark. Siden da har fascinationen over at komponere hængt ved, og melodierne kommer som oftest ud af den blå luft.
»Jeg sad engang ved mit klaver og var gået i stå med et nummer. Pludselig hørte jeg bippe-lyden af en bakkende lastbil nede på gaden, og de lyde gav mig på et splitsekund en ide til at komme videre. De passede bare lige ind i det, jeg sad og lavede. Sådan er det tit, den gode ide er der bare lige pludselig.«
Det er ikke bare hjemme i lejligheden, hun komponerer det næste nummer. Det er også på vej henad gaden, eller på cyklen midt i myldretrafikken. Og sidder hun i en flyvemaskine mange kilometer over jorden, er det praktisk at der ofte er så meget støj, at man kan indsynge den nye strofe på sin mobil, uden at hele flyet bemærker det.
»Det er aboslut nødvendigt, at jeg får skrevet ideen ned, eller sunget den ind på min telefon med det samme, for ellers glemmer jeg den. Den forsvinder lige så hurtigt, som den kommer.«
At huske sig selv
Netop det at være åben overfor det nye og anderledes, er en ting Maria Gottschalk ikke bare bruger i sin musik, men også overfører til andre områder i livet. Hun læser til dagligt til psykomotorisk terapeut og er derigennem også blevet opmærksom på mange andre faktorer ved sine medmennesker, som hun kan bruge i musikken.
»Langt de fleste mennesker har en stor tendens til at slå kroppen fra og kun arbejde efter deres hoved. Men kroppen og psyken hænger jo uløseligt sammen, så man skader sin krop ved kun at følge sit eget hoved, og ikke lytte til, hvad man faktisk har brug for. Det er også det, som mange af mine sange ender med at handle om.«
Et gennemgående tema på den kommende plade er netop, at man skal huske at have sig selv og sit inderste med i sit liv, og ikke glemme nuet imellem al hverdagens travlhed og personlige ambitioner.
”Selvfølgelig er det ikke kun en dårlig ting. For det er jo også vigtigt at have nogle mål – at stræbe efter noget. Det er der noget igangsættende i, og det gør at man er i et flow, som for mig betyder, at man arbejder mod et mål, men samtidig har en ro i sig selv. Jeg ser det at være i flow, som noget meget vigtigt.«
Det er tydeligt at mærke, at det for Maria Gottschalk er vigtigt at kigge indad, så hun ikke glemmer sig selv i uendelige mål for fremtiden. Hun mener, man med andre ord skal hjælpe sig selv og give omsorg til sig selv, inden man giver den til andre, eller forfølger de ambitioner, andre har på ens vegne.
»Men samtidig tror jeg, at det netop er omsorgen til os selv, der er den sværeste for os at give. Det er nok lettere at rette blikket ud af, end at være god ved sig selv, eller rose sig selv. Vi har en tendens til at tro, at vi bliver for dominerende, hvis vi sætter os selv i første række, selvom vi nok alle sammen har brug for at gøre det meget mere.«