Der var ikke meget mere end 30 fremmødte foran scenen, da den skotske, elektroniske duo Dalhous indtog Apollo den solrige torsdag eftermiddag på Roskilde Festival. Resten af de tilstedeværende traskede frem og tilbage over pladsen på vej til andre steder og var tilsyneladende lige så lidt interesserede i, at koncerten startede, som de få fremmødte, siden duoen gik på uden det mindste tegn på applaus.
Med grynede synth- og støjflader og kvælende tyk bas, indledte Dalhous deres dystre og mystiske ambient. Med flydende overgange imellem numrene var musikken søvnigt udynamisk, og de differentierbare plateauer af lyd vækkede ikke meget interesse hos publikum.
20 minutter inde i koncerten fik musikken et mere konsistent rytmisk drive, der klædte musikken, men som på trods af de organiske beats og velklingende synthflader – der avlede distinkte associationer til Boards of Canada – aldrig rigtigt syntes at komme i gang. Man kunne have håbet på et lidt mere livligt livesæt, der kunne have vækket det sløve publikum.
Koncerten blev afbrudt efter 40 minutter, da en lampekonstruktion var ved at falde ned i hovedet på artisterne. At det udgjorde det spændingsmæssige højdepunkt, siger desværre det hele.
