Et halvfyldt Gloria venter på det danske synthpop- og postpunkband Lust for Youth lidt før kl. 20.30. Øjeblikke efter prydes en røgfyldt scene af et hvidt, vejrende flag, mens en reciterende stemme fortæller om at opdage, hvor små vi er på vores lille jordklode på “Lungomare”. Et nummer fra sidste års International, som naturligt kom til at fylde i aftenens sæt. Den unge danske trio består af henholdsvis Malthe Fischer fra det hedengangne Oh No Ono på guitar, denne aften i hvide, vandafvisende klæder, den svenskfødte forsanger Hannes Norrvide i rødt, samt synth- og beatansvarlig Loke Rahbek i sort. Alle er de klædt på til vådt og koldt vejr, som en stor, og lidt forvirrende, kontrast til det tørre og varme vejr uden for de kvadratmeter, som Gloria optager.
En konstant tåge, og det hvide lys bagerst fra scenen, gør bandet til mystiske silhouetter, der bevæger sig så langsomt og vuggende, som sangene tillader det. Lust for Youth som gruppe gør ikke det store ud af at bevæge sig væk fra det sted, de nu engang har placeret sig på scenen, og den lidt statiske performance smitter af på publikum. Først på nummeret “Illume” overgiver de sig til en stille dans. Danseglæden breder sig længere ud til “Running” og “Chasing the Light”, der formidler bandets musikalske bånd til både Manchester-raves og smittende popballader a la Pet Shop Boys.
Norrvides vokal rammer desuden det 80’er-punkede ideal, som også Elias Bender Rønnefeldt fra Iceage besidder. Stemmer, der stønner og konstaterer, mere end følger musiske og melodiske grænser. Lust for Youth dyrker det, der kan lyde uperfekt, som også konferencieren kunne fortælle de først fremmødte. Men det uperfekte behøver, i min forståelse, ikke betyde en afvisning af en tonal forbindelse, og omkring midt i koncerten stagnerer både vokal og beats en smule i den samme midtregister- og midttempo-rille. Det gav f.eks. anledning til, at det svajende crew bagerst på scenen trådte frem og tillod sig at agere fotografer, hvilket dog vækkede det nu lidt bedøvede publikum.
Med “New Boys” får Lust for Youth hevet Gloria op af den døs, der passende blev illustreret i en tom og røgfyldt scene, hvor de sorte aftegninger kort forsvandt for igen at manifestere sig. Da trioen begynder at bevæge sig, bliver publikum inspireret til at følge trop i koncertens afsluttende fase. Den talentfulde Soho Rezanejad slutter sig til som gæstevokalist på slutnummeret “Armida”, der opfordrer de nytilkomne til at miste kontrollen. Men hverken Lust for Youth eller publikum kunne svinge sig op i et optimalt gear, hvor begge parter kunne overgive sig til de ellers optimale rammer på Gloria. Den annoncerede dansefest udeblev desværre, hvilket er ærgerligt for de københavnske undergrundsdrenge, der bør opdage, at de har fået et level up!
