Jacob Bellens er en produktiv herre. Det være sig som del af duoen Murder og som sanger i I Got You on Tape, og mens disse to konstellationer ikke har ladet høre fra sig i noget tid, har Bellens benyttet lejligheden til at kreere hele tre soloalbums. Alle tre albums af voksende standard og faktisk er det nyeste på stammen, Polyester Skin, det mest helstøbte soloudspil fra Bellens indtil nu.
Albummet er atter leget frem i samarbejde med electronica-produceren Kasper Bjørke. Hvor Bellens, når han er en del af Murder, får de mere folkede og lo-fi mættede vande rørt, og hos I Got You on Tape det mere rockede islæt betrådt, er det helt anderledes, når der kun står Jacob Bellens som afsender. Bjørkes elektroniske isenkram og Bellens’ stemme klæder hinanden fortrinligt, og der er øjeblikke med stor popæstetik på Polyester Skin.
Det er egentligt særegent, at Bellens er landet, hvor han er, sådan rent musikalsk. Han har en stor stemme, men også en stemme der ikke er, som stemmer er flest – og det er måske i virkeligheden det, der gør hans soloudspil interessante. Bellens’ stemme indeholder lige dele sårbarhed og en nærmest porøs kant samtidig med at der er tyngde bag. Det ikke umiddelbart oplagte møde, mellem det mere elektroniske lydbillede og den kantede stemme, er en både iørefaldende og dragende affære. Bjørke har tidligere benyttet sig af Bellens’ stemme på sine udspil, men denne gang bliver det altså til et fuldblodssamarbejde, der nok bærer Bellens’ navn på omslaget, men i lige så høj grad er et produkt af de to kunstneres musikalske samhørighed.
Det er sin sag at kreere popmusik, der ikke er metervare og derfor drukner i mængden. Bjørke og Bellens’ evner med kompositioner som ”Tidal Wave”, ”Caught in a Kiss” og ”Raining Parachutes”, for blot at nævne tre eksempler ud af albummets i alt ti kompositioner, at skabe små iørefaldende øjeblikke og indtagende rum for tonerne. Det er popmusik, men ikke popmusik som ligegyldigt lydtapet. Det er sange med noget på hjerte, sange, man ønsker at blive hængende hos, og ikke mindst sange, som fremføres med store kvalitet af kompetente folk. Ud over Bjørke gæstes albummet af Tomas Høffding (WhoMadeWho), Jakob Høyer (The Raveonettes og Trentemøller) og Nils Grøndahl (Under Byen), men mest af alt er det et værk, hvor Bjørkes, nogle gange nærmest naive, maskinpark smelter sammen med Bellens’ unikke stemme. Albummets ubestridte højdepunkt er den stille, voksende ballade ”Untouchable”. Et nærmest rørende øjeblik, hvor det meste går op i en højere enhed – hvis ikke det hele!
Polyester Skin har sine steder et element af 80’ernes elektroniske klange over sig og sender små hilsner til eksempelvis The Human League, og Bellens evne til at favne flere musikalske retninger, uden at miste fokus, giver også mindelser om en Damon Albarn. Bellens er dog knap så draget, umiddelbart, af verdensmusikken som Albarn, men sender dog et nummer som tidligere nævnte ”Raining Parachutes” afsted med et mindre caribisk touch! Den musikalske palet er bred og tonemæssigt farverig hos Bellens.
Jacob Bellens sigter med Polyester Skin ud over landets grænser, bogstaveligt talt. Albummet udgives på det Hamborg-baserede selskab HFN, og Bellens præsenterer værket live lige fra Berlin til Aabenraa når februar bliver til marts. Med sig i bagagen har Bellens sit hidtidige popmusikalske højdepunkt, og Europa bør tage imod disse toner med kyshånd og ører på stilke.
