Gents spiller på Countdown søndag kl. 15.00. Foto: Katrine Møbius
Her på Undertoner sætter vi vanen tro fokus på cremen af den danske undergrund som optakt til årets Roskilde Festival. I den anledning har vi både snakket med Virgin Suicides og Shy Shy Shy. Nu er tiden kommet til synthpop-drengene fra Gents, Theis Vesterløkke og Niels Juhl, som vi mødte til en lun eftermiddagssnak på Nørrebros Cafe Taxa.
Hvad er jeres forhold til Roskilde Festival?
Niels: »Vi er vel to gængse Roskilde-gængere, eller hvad man nu skal kalde det. Vi har i hvert fald begge været der i snart 10 år, så det er bare en årligt tilbagevendende begivenhed for os.«
Theis: »Mit første år var sammen med dig (i.e. Niels) tilbage i 2009. Så jeg tror faktisk, du startede lidt før mig.«
Niels: »Ja, jeg startede i 2008, og jeg har ikke misset et eneste år siden da. Så det må vel være mit niende år i træk nu.«
Hvad er jeres mest mindeværdige oplevelse på Roskilde Festival?
Theis: »Der sker jo altid mange skøre ting. Jeg prøver på at hæfte mig mest på musikken og på at nå ud til nogle fede koncerter. Men det sker jo ofte, at man fester så meget, at man misser nogle fede ting og er lidt ved siden af sig selv. Det er jo også en del af charmen, når man står i et eller andet telt klokken 12 og nærmest ikke kan fokusere på noget. Jeg husker for eksempel Ekkozones opførsel af Steve Reichs Music for 18 Musicians for et helt tomt telt som en koncert, hvor jeg ikke anede, hvad jeg gik ind til, men som var en meget, meget intens oplevelse.«
Niels: »Jeg prøver på lige at komme I tanke om noget, men det er svært at pege på bare én oplevelse. Som Theis siger, så handler det i høj grad om de der uventede eller unikke oplevelser, hvor man bliver ved med at vende tilbage til musikken i lang tid efter. Skal jeg pege på min største oplevelse sidste år, så må jeg sige Pharmakon, der spillede på Gloria. Det var en ekstremt intens oplevelse, og et godt eksempel på, at der går så meget mere ind i en god koncert end bare musikken.«
Theis: »Det er også en fed scene, Gloria. Den skiller sig meget ud med sin meget intime atmosfære i modsætning til de andre, der bliver så store og stadionagtige.«
Niels: »Ja, på den måde ligner det mere et koncertsted, man kunne finde på at besøge til dagligt. For de andre er så store.«
I har netop udgivet et nyt track. Er det en enkeltstående single eller varsler det en kommende udgivelse?
Theis: »Vi har gået i lang tid og arbejdet på et album, og har brugt vores koncerter til at prøve nogle nye sange af. Vores EP fra december er i virkeligheden skrevet for meget lang tid siden, og da den udkom, var vi allerede godt i gang med arbejdet på en fuldlængdeplade. Det skal vi så til at lave her hen over sommeren, og ”Bonny” er første single lavet i samarbejde med de nye mennesker, der skal være med på pladen. Så vi regner med, at det bliver en single fra et kommende album.«
Niels: »Vi har ikke låst os fast på en trackliste, så om den giver mening i sammenhængen, det ved vi ikke endnu. Men man kunne forestille sig, at det bliver den første single fra vores kommende album.«
Kan vi forvente et album til efteråret så?
Theis: »Vi regner i hvert fald med, at det ligger færdigt til efteråret. Så skal det dog lige igennem en masse kedelige processer, før det kan udkomme. Men forhåbentligt kommer det i år.«
I siger, at I har brugt jeres koncerter meget i arbejdet med det nye album. Har I gjort jer nogle tanker om, hvordan man skruer en god Roskilde-sætliste sammen?
Theis: »Vi har helt sikkert gjort os nogle tanker, men om de er gode eller ej, det skal jeg ikke kunne sige. Vi har været meget på festivalen, så vi har en ret god ide om, hvordan det format adskiller sig fra andre formater. Det er nyt for os, men vi har en god ide om, hvad det indebærer. Vores Roskilde-sæt bliver lidt anderledes, men det ligger heller ikke så langt fra hvad, vi ellers ville gøre. Det er jo en koncert som så mange andre, selvom det selvfølgelig også er noget specielt og på en stor scene. Vi har tænkt meget over det vibe, folk er i klokken tre om eftermiddagen, når vi går på som første band på scenen.«
Niels: »Ja, Theis fik vist svaret meget godt. Selvfølgelig er det en milepæl for os, men det er også bare en koncert. Så vi har holdt fast på ikke at gøre det helt anderledes end til vores andre koncerter. Vi har en måde at gøre tingene på, og det er vigtigt at holde fast i. Men vi kommer til at spille nogle nye numre, som aldrig er blevet spillet live før. Så det kan folk se frem til.«
Hvad glæder I jer mest til i forhold til koncerten på Roskilde Festival? Selvom I siger, at det jo bare er en koncert, så må der trods alt være noget specielt over at spille på så stor en festival.
Niels: »Det er jo sådan en pubertær drengedrøm. Skal jeg nævne én konkret ting, som jeg nogensinde har drømt om, udover sådan nogle abstrakte og fjollede ting som at være lykkelig, så er det at spille på Roskilde Festival. Det bliver sjovt at skulle sammenholde ens drøm med, hvordan det rent faktisk var at udleve den. Og så bliver det sjovt at spille på en kæmpe scene med et kæmpe anlæg!«
Theis: »Jeg glæder mig til at hente gear og sidde i tour-bilen klokken ni om morgenen, gå rundt og være nervøs og så få spillet de der tre kvarter, som forhåbentligt bliver mega sygt. Men så glæder jeg mig også til at kunne feste bagefter, hvor vi skal drikke gratis cava og have det sjovt. Så jeg glæder mig til rammen omkring det hele.«
Her kommer et af de mere flødeagtige interviewspørgsmål. Kan I beskrive jeres lyd med tre ord?
Niels: »Uh, det bliver lige en højlydt brainstorm, det her.«
Theis: »Der skal i hvert fald være noget med nogle drinks.«
Er der en bestemt drink, du kommer til at tænke på?
Theis: »Åh nej. Det er jo som at skulle vælge mellem sine børn. Noget man bliver rigtig glad af i hvert fald.«
Niels: »Champagne?«
Theis: »Champagne er et godt og sommerligt bud. Så kunne det være Irish Coffee om vinteren. Men måske holder vi os til noget der virker hele året. Gin & Tonic. En Gents-Tonic!«
Niels: »Så tror jeg måske, at jeg vil sige håbefuld. Er det et godt ord?«
Theis: »Vi kan altså simpelthen ikke svare så skarpt på det her spørgsmål. Hvad skal det tredje ord være?«
Niels: »Følelsesladet måske?«
Theis: »Den er godt nok dårlig.«
Niels: »Okay, så tager vi altså emo!«
Theis: »Okay. Det er måske et lidt bedre ord, men det betyder jo også det samme.«
Så går vi simpelthen med håbefuld, Gents-Tonic og emo. Det er sjovt, for det er jo mange musikskribenter der bruger ord som ironisk eller retro-kitsch til at beskrive jeres musik. Omvendt så fortalte en veninde mig, at hun oplevede jeres musik som meget ærlig efter at have været til koncert med jer. Hvor ser I jer selv placeret på et fiktivt ironi/ærligheds-diagram?
Theis: »Jeg synes ikke rigtigt at det nødvendigvis behøver være to modsætninger. Men jeg føler, at vi er utroligt ærlige. Det tager jeg meget til mig.«
Niels: »Det er måske et bedre ord end emo så?«
Theis: »Nej, emo er fedt nok. Men jeg føler, at vi er meget ærlige og prøver ikke at være noget, vi ikke er. Men vi kan også godt lide at være ironiske og have det sjovt med ting, uden at det bliver useriøst. Vi er jo ikke stand-up komikere.«
Niels: »Jeg synes, at Theis har en pointe i, at der ikke nødvendigvis er et modsætningsforhold mellem ærlighed og ironi. For at man kan være ironiske, så må man også have en form for selvindsigt og erkendelse af, hvem man er. Jeg tror, at vi er meget ærlige overfor det element i os selv, at vi ikke er særligt selvhøjtidelige. Der må godt være massere af patos i, men det må også godt være sjovt. Så jeg er glad for at folk oplever vores musik som ærlig. Det er i hvert fald rigtig nedern hvis folk tror at det hele bare er en joke. Men det er også sjovt, når folk de bliver lidt i tvivl. Det er et ret fint virkemiddel.«
Hvor finder I inspiration til jeres musik henne?
Theis: »På bunden af flasken, og i den mørkeste ende af YouTube. Der findes de allermest selvhøjtidelige mennesker, som er helt brændt af.«
Niels: »Det er faktisk rigtigt, vi kan godt have optur over folk, der tager sig selv alt for seriøst. For eksempel George Michael – ham har vi haft virkelig meget optur over. Han ejer jo ikke en gram selvironi!«
Theis: »Det tror jeg ikke, folk ejede i 80’erne. Det er ret fascinerende.«
Niels: »Det er jo et svært spørgsmål. Skal det være konkrete ting, såsom bands og sange, så har vi meget optur over ting, der skete omkring årtusindeskiftet. Som for eksempel …«
Theis: »Outlandish!«
Niels: »Outlandish – altså virkelig! Texas. Dido. JoJo. Safri-Duo endda.«
Theis: »De skal faktisk stå øverst på listen.«
Niels:» Det er gennemgående for os, at vi ikke føler os for fine til noget.«
Theis: »Undtagen dåsemad på Roskilde Festival!«
Sidste spørgsmål. Har I nogle anbefalinger til årets Roskilde program?
Niels: »Vi må lige tjekke programmet, det er lidt langt væk. Vi skal i hvert fald ned og høre vores venner fra Guns. Dem kan vi godt anbefale.«
Theis: »De spiller jo lige efter os, så man kan bare blive hængende. Man kan faktisk bare blive hængende hele dagen ved den scene, og så se Soho Rezanejad om aftenen. På selve festivalen vil jeg sige LCD Soundsystem, men det er jo nogen som alle skal se.«
Niels: »Jeg vil fandme gerne over og høre Ghost! Det er simpelthen en masse drengerøve, der har klædt sig ud som paver. Det tror jeg virkelig bliver sindssygt. Mueller_Rodelius tror jeg også bliver grinern. Det er Hans-Joachim Roedelius, en krautrock-pioner. Han er 80-år gammel og dør sikkert lige om lidt, så det skal man bare se.«
Theis: »Jeg må faktisk også sige, at jeg meget nødig vil gå glip af at se Blood Orange.
Gents spiller på Countdown søndag d. 26. juni kl. 15.00.
