Kunst og videnskab anskues ofte som hinandens modsætninger, men utallige gange har historien vist, at de to modsætninger kan have store fordele ved at trække på hinandens styrker. Endnu et eksempel blev vist på Roskilde Festival, da marokkanske Hatim Belyamani præsenterede sit Officerfishdumplings-projekt. Således formåede han at lave en musikalsk performance, der formidlede resultaterne af et nærmest antropologisk feltarbejde i hans hjemland.
Musikken er bygget op af samples fra feltoptagelser, hvor traditionelle marokkanske musikere opfører landets levende musikalske kulturarv. Og ikke nok med, at man kan høre alle disse samples, som Hatim Belyamani skaber sine nærmest konkret musikalske beats af. Næ, man får også lov til at se musikerne spille musikken på en kæmpe firedelt skærm bag Belyamani og hans laptop. Det er således en visuel fortælling om hvad, det er, vi hører. Fascinerende er det at vide, at de baslyde, man hører, kommer fra et traditionelt strengeinstrument, stortrommelydene bliver spillet af en stamme ude i ørkenen, og de diskante percussion-elementer er lyden af metaldåser, kopper, pinde eller hvad man ellers kan spille på. Tilmed fulgte videoerne også de musikalske effekter, så videosignalet også blev distorted, når musikken blev distorted.
Resultatet er, at Officerfishdumplings igennem sit remix af Marokkos musikkulturer fremviser landets traditionelle, musikalske rødder. Det kunne han have gjort på vidt forskellige måder, hvor det gængse nok havde været at skrible nogle ord ned på noget papir. Men igennem sit kolossale remix-arbejde viser Belyamani effektivt hans hjemlands mangefacetterede musikkultur.
Det blev måske lidt for langt at kigge på i en hel time, men på den anden side har den lange spilletid også gjort, at flere og flere har gået forbi Apollo-scenen og blevet præsenteret for resultaterne af Officerfishdumplings’ antropologiske feltarbejde. Folk, der nok aldrig havde orket at læse en videnskabelig artikel om selvsamme.
