Hej Søren Juul, farvel Indians. Med udgivelsen This Moment har danske Søren Juul givet slip på aliasset Indians. Dermed har han også delvist taget afstand fra den tumultariske tid, hans kometkarriere førte med sig efter førsteudgivelsen Somewhere Else i 2013 under netop det alias. Med sine sfæriske lydbilleder og reverb-nostalgi lyder hans seneste udgivelse, This Moment, som forløsningen ved at give slip og finde tilbage til rødderne.
Det har måske også været nødvendigt for Juul at finde tilbage til rødderne, efter han i 2014 bidrog til soundtracket til Hollywood-filmen The Fault in Our Stars med nummeret ”Oblivion”. Det medførte nemlig, at Indians blev katapulteret ind i blødende teenagehjerter og mærket som Danmarks Bon Iver – hvilket nok er overvældende for de fleste. ”Oblivion” har da også fået knap fem millioner gennemlytninger på Spotify (her bliver nummeret godt nok fejlagtigt tilskrevet The Indians, men det siger vi ikke til nogen).
Den overvældende succes har inspireret Juul til at foretaget en seriøs gang soulsearching, og resultatet er blevet et dybt personligt album, hvor teksterne kredser om hjemlængsel, om at finde sig selv og om at træffe svære beslutninger. Men albummet er ikke en trist affære. Den er nærmere en blanding af et nostalgisk tilbageblik og en hyldest til øjeblikket, hvilket albumtitlen også antyder.
»When a man is on his own / And he can’t find what is missing / There is a long way home / On the run from a life / Where everything was twisted.« Sådan lyder de første strofer på pladens åbningsnummer, ”Ambitions”, som med dets gentagne guitarriff og temposkift indikerer, at det et nummer med fremdrift – en fremdrift på albummet såvel som i Juuls musikalske udvikling.
This Moment adskiller sig ikke markant fra Indians-albummet Somewhere Else, rent musikalsk. Stemningen er godt nok mere sfærisk og synthen spiller en mere dominerende rolle, men der er sket noget andet og mere, som adskiller de to plader fra hinanden. Juul fremstår for alvor som en dygtig komponist på den nye plade, og melodierne er utroligt fængende. Lyt bare til førnævnte ”Ambitions” samt førstesinglen ”Dear Child” og ”Manly Beach”, som er nogle af pladens højdepunkter. Det er numre, der sidder fast. Også Juuls vokalarbejde har fået et nøk op. Eksempelvis på ”Pushing Me Away”, hvor hans ekkofyldte vokal rager helt op i registeret og nærmest giver kuldegysninger.
This Moment er et stemningsfuldt album ladet med nostalgi. Det er delikat og det er i høj grad hans eget. Måske han så småt kan ryste ”dansk Bon Iver”-mærkatet af sig. I hvert fald fortjener Søren Juul og This Moment ikke at blive sat i skyggen af en anden kunstner.
