Bag navnet Ydegirl – der i øvrigt er taget fra et cirka 2000 år gammelt hollandsk mose-lig – står den danske performance kunstner og musikproducer Andrea Novel, som i et par år har rumsteret i den københavnske undergrundsscene og nu er EP-aktuel med Notes19 på pladeselskabet Escho (Iceage, Astrid Sonne, First Hate m.fl.).
EP’er er ofte en sjov størrelse at anmelde. Ofte rummer en EP en række sange fra et ungt band eller en upcoming kunstner, der gerne vil give en smagsprøve af sig selv. Det kan hurtigt blive lidt af en rodebutik, hvor forskellige lyde skal prøves af – selvom det selvfølgelig kan have sin egen charme. Andre gange fungerer EP’en som en slags afsøgning eller forløber til et kommende album fra et rutineret orkester.
Og så – indimellem – dukker der en EP op, der insisterer på ikke at lade sig begrænse af sit korte format, men som fremstår som et helstøbt værk. Det er en svær genre, når man kun har en lille håndfuld sange at brede sig over, men når det fungerer, så kan resultatet være besnærende. Et godt eksempel er Communions selvbetitlede EP fra 2015, der endte med at blive kåret som årets bedste danske udgivelse af Undertoners redaktion.
Helt deroppe hører Notes19 ikke hjemme. Men den er ikke milevidt fra, for EP’en fra Andrea Novel er i sig selv et helstøbt lille værk. Faktisk ville det ikke være helt forkert at kalde den for en form for koncept-EP. På tværs af fem sange leverer Novel en række personlige vidnesbyrd og beretninger sunget fra hver sit synspunkt. Denne identitetsleg afspejles ligeledes i EP’ens cover, hvor række efter række af billeder af Novel klædt på forskellige måder er lagt oven på hinanden.
Selv kalder Novel EP’en for en »syntetisk dagbog« bestående af »nordiske baroksange«. Jeg ville måske kalde det for en form for dekonstrueret r’n’b eller folk-r’n’b, der på sin vis fungerer som en slags antitese til den soul og r’n’b, der har spredt sig som en løbeild på den danske musikscene de seneste år. I modsætning til de fuldfede produktioner hos eksempelvis Selma Judith, så er der skåret helt ind til benet på Notes19. Her finder man i stedet forsigtigt fingerspil, stemningsfyldte tangenter og sarte violiner.
For et værk bestående af blot fem sange på i alt 15 minutter så er der dog en imponerende kontrast og udvikling at finde. ”Amber” er en stille, men dog dragende måde at starte EP’en på. Langsomt, ganske langsomt, bygges der lag for lag på indtil der endelig introduceres en dunkende tromme i nummerets døende sekunder. På ”I Need This” er r’n’b-inspirationen mere tydelig at mærke, og det er bemærkelsesværdigt hvor meget nummeret egentlig »vugger« på trods af den ganske sparsomme musikalske fremdrift.
Det største sporskifte finder man imidlertid på »Lovely Snipe«, hvor både Yangze og CTM yder bidrag. Her er perkussionen en del af nummerets DNA fra første sekund, og der arbejdes med flere elektroniske lag. Ja, selv Novels stemme lyder anderledes her – der er nærmest noget hiphop over hendes sangteknik. Ved første lyt er sporskiftet næsten forvirrende, men så halvandet minut inde i nummeret introduceres det håndspillede og sarte igen i form af det delikate og afdæmpede guitarspil, ligesom Cæcilie Triers udtryksfylde strygerspil er med til at give nummeret en nærmest foruroligende outro. Det er imponerende at et nummer kan flytte sig så meget på sølle tre minutter – og samtidig gøre det så subtilt, at det ikke føles skizofrent.
Pladens afsluttende nummer ”Mx-bank Notes” er ligeledes et højdepunkt. Her vi igen tilbage i det helt nedbarberede univers, og nummeret bæres primært af det ømme og følsomme samspil mellem Novels vokal og klaverets toner. Det mest imponerende ved dette nummer er Novels musikalske mådeholdenhed og aktive brug af tavshed, som skaber en næsten hypnotiserende dynamik.
Alt i alt er Notes19 en både konceptuelt og musikalsk en helstøbt og fængende oplevelse, der fortjener langt større opmærksomhed end dens beskedne størrelse måske i første omgang giver anledning til.
