Singlr

Fredagssinglr: Praytell – Fukit

Praytell insisterer på at være brutalt ærlig om psykisk sygdom, stofproblemer, kønsidentitet, fremmedgørelse, vrede, angst og accept af jordens undergang i sin musik. Foto: Paakow Tawiah.

Punkrappen har sjældent lydt så desperat på dansk grund som på Praytells anden single.

Dansk hiphop har sjældent lydt så vanvittig som i Praytells flabede, nihilistiske punkrap.

På sin anden single lukker Praytell os ind i psykosen, mens han trækker kaosset ud til ekstremen i musikken. Det er flabet, og ude over grænsen. Der, hvor det er som om, at man har overgivet sig til vanviddet. »Fuck this/ I don’t need it, no/ I just wanna die«, gentager Praytell på omkvædet til sin anden single ”Fukit”.

En synthesizer hyler som en sirene over de stenhårde trapbeats, mens Praytells rap lyder mere og mere desperat. Det er vitterligt til at blive vanvittig af, og det er et vanvid så omsluttende, at man nærmest bare kan grine af det. Så det gør Praytell og har navngivet sin kommende EP: Lol, We’re All Gonna Die :)).

Praytell dyrker, hvad vi kan kalde, en antiblær-rap og lader sig opsluge af selvhadet, stofmisbruget og psykosen. Han får musikken til at lyde som en skrigende og desperat advarsel. Eller måske snarere en overgivelse til dystopien, hvor han ikke længere kæmper for at holde hovedet højt.

Det gør det svært at lytte til Praytell, når man bliver konfronteret med et så tungsindigt univers. Men det er heller ikke meningen, at vi skal føle os komfortable, når vi bliver konfronteret med Praytell, fortæller bagmanden Andrejas Jeppesen i pressematerialet til den kommende EP, Lol, We’re All Gonna Die :)), der udkommer den 12. marts 2021.

»Jeg synes ikke, folk i det her land er særlig ærlige om, hvordan de har det, men jeg har altid været virkelig ærlig omkring det, og det har skræmt folk. Og jeg tror, der er rigtig mange mennesker derude, som har det ligesom mig. De tør bare ikke tale om det, eller også har de ikke nogen at tale om det med, så jeg vil gerne vise dem, at de ikke er alene«, siger han.

Måske stammer kaosset fra Andrejas Jeppesens baggrund fra det københavnsk punkmiljø. Han er oprindeligt guitarist, en del af slænget omkring Collider og har spillet i støjende bands som Samaritan, Loiter og Einander – Loiter leverede i øvrigt også en Fredagssinglr’ i 2019. Han medvirkede også på det mesterlige kassettebånd Nooooooo Daylightder blev indspillet af blandt andet Clarissa Conelly, medlemmer fra Collider, Thurston Moore (Sonic Youth) og Andreas Jeppesen i 2017.

Men efter, at han så Death Grips’ koncert på Roskilde Festival i 2019, blev han fuldstændigt opslugt af hiphop-universet. Tilmed fik han en håndskade, så han måtte lægge guitaren fra sig. Så blev Praytell født, og nu bliver punkånden sluppet ud i det kaotiske hiphop-univers.

»I mit hoved er jeg bare er en punker, der har tilpasset sig tiden og laver musik på en computer i stedet for at begrænse mig til guitar/trommer/bas«, siger Praytell.

Leave a Reply