Der er gået mere end tre år, siden vi sidst hørte fra Baltimore-duoen Beach House. Nu er de imidlertid klar med deres ottende studiealbum, der lander som dobbelt-LP til februar, men inden da udgives som fire EP’er. Den første, Once Twice Melody – som albummet også kommer til at hedde – er heldigvis klar allerede nu.
Og man har jo lyst til at udbryde ”klassisk Beach House!” allerede ved titelnummeret, der åbner den fire numre lange EP. Det er med massive, meditative lydflader med hypnotisk gentagne tonemønstre fra Alex Scally og så Victoria Legrands sfæriske sirenevokal hen over i flere lag. »Nights fly by in her mind / All along the boulevard / She tries to understand / A never never land,« synger Victoria Legrand om en lille pige, der sidder fast i sin egen fantasi.
I ”Superstar”, der har reminiscenser af 2018-udgivelsen ”7”, driver trommerne nummeret fremad i en perfekt roadtrip-rytme, mens ”Pink Funeral” åbner med dissonante synths, hvor Victoria Legrands dubbede vokal pludselig fremstår som et ekko af et mareridt. Det strygerorkester, som Beach House for første gang har arbejdet med – og det endda live – bliver samtidig som et ”Fuglene”-øjeblik: Skingert, urovækkende – og ved første lyt måske ikke Beach Houses mest vellykkede nummer. Alligevel giver den foruroligende stemning, der da også opløses undervejs, uden tvivl et nyt udtryk til duoen, hvis drømmepop netop har en tendens til at lulle lytteren liiige lovlig meget i søvn.
”Through Me” afslutter EP’en med spacy 70’er-synths, der breder sig som ringe i vandet. Og midt i det hele lægger Victoria Legrands glasklare stemme sig til rette i et nummer, der visse steder virkelig lyder meget som temaet fra Stranger Things: blødt, analogt og surreelt.
Med ”One Twice Melody” bevæger Beach House sig dermed i en mere filmisk og fortællende retning, og det bliver spændende at følge næste kapitel, der udkommer senere på året.