I forvejen lignede det, at Oakland-bandet Spellling ville blive sat på lidt af en prøvelse udi tvivlsomt dansk sommervejr, da de tidligt på aftenen indtog Highland-scenen på Heartland Festival. Det kan godt være, at det ikke regnede, men en vindomsust festivalscene på en råkold sommerdag kan stadig være en svær opgave at spille op, når man ikke begår sig i højenergisk musik, man kan danse til.
Da aftenens hovedperson, Chrystia Cabral, så kom på scenen, mens hun klamrede sig til en enorm kop te og undskyldte for, at hun var blevet forkølet og det havde sat sig på hendes stemme, så tog de bange anelser til. Ville den sarte kammerpop fra Californien kunne trives under disse betingelser?
Heldigvis tog både Cabral og hendes band udfordringen i stiv arm og lagde uforfærdede fra land med den stemningsmættede ”Always” fra Spelllings nyeste album The Turning Wheel. Selvom man skulle anstrenge sig for rent faktisk at fange nuancerne i teksten, som blev leveret med en noget hæs vokal, så bed omkvædet om den smertelige kærlighed sig hurtigt fast: »So please, don’t steal my heart / Don’t make me start over again«.
Det blev hurtigt klart, at The Turning Wheel i høj grad var koncertens omdrejningspunkt og vi kom igennem fine skæringer såsom ”Awaken”, ”Revolution” og ”Boys at School” samt højdepunktet ”Little Deer”. Desværre bed de charmerende sange sig aldrig for alvor fast, selvom både bandet og sangerinden kæmpede en brav kamp for at puste liv i dem. For selvom Chrystia Cabrals stemme gradvist blev varm og fik mere liv, så døjede bandet også med lydproblemer, der skæmmede oplevelsen.
© Maja Kongegaard Bramm
Først lå guitaren så lavt i mixet, at den nærmest var sat ud af spil – og så klimprede keyboardet pludselig så højlydt og gennemtrængende, at det sendte tankerne i retning af en karikeret westernpianist fra en Tarantino-film. Hen imod slutningen begyndte der at komme bedre styr på lyden, men med en spilletid på blot tre kvarters penge, så var der simpelthen ikke tid til at rette op på indtrykket. De komplekse sange fra The Turning Wheel med blæsere, strygere og klaverspil virker heller ikke lette at omsætte til et live-udtryk i klassisk bandkonstellation, hvor fire mennesker skal løfte hele opgaven alene.
Selvom det aldrig for alvor blev en helt omfavnende koncertoplevelse, så skal Spellling dog have ros for at kæmpe sig flot igennem. Da lydproblemerne var tryllet væk og Chrystia Cabrals stemme endelig var blevet varm, så fik vi nogle glimt af den skønne musik, som hun har at byde på. Og endelig så fortjener hendes valg af en flagrende, dekadent og spraglet hvid kjole også ros – det var nærmest et helt sceneshow i sig selv at følge med i, hvordan den hvirvlede omkring, når Cabral dansede rundt på scenen.
