Koncerter

Roskilde Festival 2023: Girl Scout, Gaia

Girl Scout @ Roskilde Festival 2023
Foto: Daniel Nielsen

Svenske Girl Scout spillede op til solrig rockfest på Gaia, og publikum var med dem hele vejen, langt henad vejen. Men trods en god stemning bar koncerten præg af ensformighed og for meget unødvendig snak.

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at de fire bandmedlemmer i Girl Scout var fløjet direkte ind fra L.A her til morgen. Musikken lyder, som var den skabt af et californisk poppunkband i midt-90’erne, og teksterne mindes de gode gamle highschool-dage hvor »James looked drunk/ And Kathy had that haircut«. Selv når bandets sanger og guitarist Emma Jansson snakker, gøres det med amerikansk accent. Det er ret pudsigt, for gruppen blev dannet i Stockholm i 2022, men man kunne snildt have troet, at de virkelig havde spillet sammen siden highschool for mange år siden. Men så alligevel ikke; for de fleste af de numre fra deres spæde bagkatalog, som blev spillet her på Gaia denne blæsende aften, lyder meget ens. Ens på den der måde, hvor man kan mærke, at et meget nyt band ikke helt har fundet sin identitet endnu.

På bandets eneste lange udgivelse, EP Real Life Human Garbage er Girl Scouts udtryk nedtonet og velproduceret og måske en lille smule til den tamme side; når de spiller live, er der meget mere smæk på, og publikum er vilde med det larmende udtryk. På “Run Me Over”, ”Weirdo” og “Do You Remember Sally Moore” får guitarist Viktor Spasov virkelig lov at give den gas med den ene imponerende solo efter den anden, og Jansson giver los og lader den pæne vokal vige pladsen får et mere råt udtryk, der giver numrene en velkommen kant. Men det ændrer ikke på det faktum, at alle tre numre lyder meget ens – også med livekant. Og den følelse blev desværre hængende hele sættet igennem. Man kunne have håbet, at det nye nummer “Boy In Blue” fra bandets kommende EP Granny Music ville have skillet sig ud, et varsel om nye tider, men det var desværre heller ikke helt tilfældet. Man mærkede måske en lille musikalsk sky på den californiske poppunk himmel, men vi blev ved med hele tiden det samme sted – et sted, hvor alle er glade, og hvor tempoet et perfekt at hoppe til.

Der var kærkomne undtagelser; “Monster” leveres med en ufiltreret elektricitet, der giver nummeret en mere rå og mere personlig karakter. Og det nærmest ukendte nummer “I Just Needed You To Know” emmer af tung støj med en snert af grunge, og på begge numre lyder Jansson, der ellers på intet tidspunkt lyder dårlig, mere fri, mere fokuseret, og mere imponerende end på noget andet tidspunkt. Mere af det, tak.

Det er svært at levere et varieret sæt, når man ikke har særlig mange sange at dele ud af. Og samtidig skal man heller ikke underkende, at bandet fremstod sympatiske, musikken var velspillet, og stemningen var opløftet og positiv både på scenen og blandt det velvillige publikum. Man kunne godt have ønsket sig lidt færre tilfældige kommentarer om dette og hint – fra “Is this the pre-game show?”, underforstået om den her koncert blot var opvarmning til en anden, større koncert til “Is anyone in here divorced?”, et spørgsmål knyttet til det spritnye og desværre også lidt ensformige nummer “Mothers and Father”. Det tog pusten fra koncerten og virkede underligt malplaceret midt i en ellers festlig sammenhæng.

Alt i alt må vi ende et sted i midten, og det er anmelder og publikum nok ikke helt enige om. Sidstnævnte virkede til at hygge sig gevaldigt i selskab med et band, hvis musik passede perfekt til det festglade festivalfolk, for hvem hiphop ikke lige er sagen. Anmelderen hørte mestendels et band, der mangler at slå musikalske rødder og finde sig eget, unikke udtryk.

★★★½☆☆

1 kommentar

  • The reason for Emma Jansson’s american accent is that she lived in the US from 4 to 8 years old and after that she went to an international school in Germany for 3,5 years.

Leave a Reply