Aalborgensiske Rýk debuterer med en stemningsfuld, men ikke ubetinget vellykket EP, der tager lytteren på en tur rundt i shoegazens mange smukke afkroge, men som heller ikke tilføjer noget nyt til genren.
Skribent - Carl Windahl Bøllingtoft
Sjælen: Her Kommer Sjælen
Sjæl I Flammer er blevet til Sjælen, men på deres debutalbum spiller fynboerne stadig en charmerende omgang popmusik, der dog er bedst, når den tør udfordre sit eget pop-format. Det lykkes ikke altid, men alligevel er det svært ikke at holde af de unge gutters blåøjede og naive ærlighed.
Sorry: 925
London-bandet Sorry er et interessant bekendtskab med deres blanding af musikhistorisk tyvegods og nye ideer. Alligevel er det, som om at netop deres coolness og ironiske distancering til materialet også spænder lidt ben for dem på et album, der sjældent bliver rigtig medrivende.
Sunx: Caress
Sunx har med Caress udgivet en helstøbt albumoplevelse - et break-up album, der gennem soulpop bearbejder en slags musikalsk 30-års krise.
Røde Kinder: s.t
Med projektet Røde Kinder har Nelson Cans Selina Gin og musikeren Jonas Emanuel fundet et frirum fra hverdagens forventningspres. Det har mundet ud i en lovende EP, der dog endnu ikke helt kan indfri alle løfterne.
Julia Jacklin, 12.04.19, Lille Vega, København
Både Julia Jacklin og hendes band imponerede stort, da australieren krængede sine følelser ud foran et udsolgt Lille Vega.
Vås: Kunstpause
Den selværklærede tegneserieduo Vås leverer finurlig og soulet poprock på deres debutalbum. Desværre mangler der nogle selvstændige idéer på EP’ens fem sange, der trækkes i langdrag gennem uendelige gentagelser af duoens omkvæd.
Julia Jacklin: Crushing
Med Crushing leverer den australske sangskriver Julia Jacklin et velskrevet og lækkert lydende album, der byder på et forfriskende perspektiv på det klassiske breakup-album.
Dilly Dally har det sjovt igen
Canadiske Dilly Dally afslutter deres europaturne på Loppen torsdag d. 14 februar. Derfor tog vi en snak med forsanger Katie Monks om bandets nye album, svære følelser, det hårde tourliv og om at bryde de uskrevne grunge-regler.
Uden for nummer 2018: del 2
Selvom 2018 er veloverstået, hylder Undertoner-redaktionen nogle af de numre fra det forgange år, der følger os helt ind 2019.
Uden for nummer 2018: del 1
Selvom 2018 er veloverstået, hylder Undertoner-redaktionen nogle af de numre fra det forgange år, der følger os helt ind 2019.
Plader vi overså i 2018: Januar til marts
Traditionen tro samler vi ved årsskiftet op på nogle af de relevante udgivelser, som vi ikke fik anmeldt i løbet af det forgangne år. Nogle væsentlige album fra 2018 havde vi ganske enkelt ikke tid til at skrive hjem om, og andre gik under radaren. Det råder vi bod på her. I denne artikel fra januar til marts 2018.
Julia Holter: »Med det nye album lod jeg mig selv gå amok.«
Roskilde-aktuelle Julia Holter har begået et af årets mest fascinerende og forvirrende albums. Det var derfor med både en god portion spænding og nysgerrighed, at Undertoner ringede hende op til en samtale om det mastodontiske værk Aviary.
Julia Holter: Aviary
Julia Holters femte studiealbum Aviary er lyden af en kunstner, der gør præcis som hun har lyst til. Et mastodontisk værk, der er lige dele smukt, eventyrlystent, udfordrende, larmende og forvirrende - men også værd at gå på opdagelse i.
Dilly Dally: Heaven
Dilly Dally er vendt tilbage fra graven på deres andet album Heaven, der er en tung og støjende udgivelse med en blød kerne af temaer som selvstændiggørelse og selvpleje.
Fredagssinglr: Kurt Vile – Bassackwards
Kurt Viles nyeste single er et næsten 10 minutter langt slackertrip, som du trygt kan læne dig tilbage og flyde med på.
Gooms: V1 (Descent)
Gooms har udført noget af et hamskifte på deres andet album, der består mere af stemningsfyldte lydkollager end egentlige sange. Det er både foruroligende og fascinerende, men også en smule stillestående og retningsløst.
Snail Mail: Lush
Snail Mails debutalbum er fyldt med mættede farver og længselsfulde sommerdrømme. En musikalsk dannelseshistorie, der veksler mellem sårbarhed, vrængende teenageattitude og de store følelser, som vi alle genkender.
Natalie Prass: The Future and the Past
På amerikanske Natalie Prass’ andet udspil er der skruet ned for strygerne og op for popambitionerne. Det resulterer i et både funky, politisk og for det meste medrivende album.
Courtney Barnett: Tell Me How You Really Feel
Courtney Barnett dykker på sit andet album dybere ned i et mørkere og mere ordknapt tekstunivers end tidligere, men australierens afslappede charme er intakt med både glimt i øjet og den ene medrivende melodi efter den anden.