Strange Party Orchestra inviterer til housewarming, hvor du kan møde en sømand fra de syv verdenshave og en detektiv fra storbyen. Dejlig musik fra et af Danmarks oversete orkestre.
Skribent - Jan Overgaard Mogensen
Spain: Spirituals – The Best of Spain
Opsamlingsalbum fra Josh Hadens melankolske, langsomme og lidt kedelige band Spain viser, at ikke alt, der pludselig rammer en åre i tidsåndens indre, står distancen.
Piñataland: Songs for the Forgotten Future, vol. 1
Det er de særeste ting, der inspirerer folk til at lave musik. Man kan ligesom forstå teenageangst, cool cash eller frøerne i ens baghave. Men her kommer så newyorkerne i Piñataland og lader sig inspirere af noget så utrendy som historier fra gamle aviser. Og resultatet er faktisk rigtig godt.
Rechenzentrum: Director’s Cut
Abstrakt musik med abstrakte billeder: Tyske Rechenzentrum udfordrer hjemmebiografen såvel som hjemmestereoen.
Dizzee Rascal: Boy in da Corner
Vinderen af Englands prestigefyldte Mercury Prize, 18-årige Dylan Mills, er blevet kaldt alt fra Tony Blairs sorte samvittighed og Labours glemte problem til redningsmanden for UK Garage. Uden at svinge sig op i samme panegyriske luftlag kan man dog konstatere, at et hovedværk er skabt.
David Toop: Black Chamber
Det er altså godt, det her! Den mest billedskabende musik, du kan opdrive i denne galakse. Black Chamber beviser, at alle lyde kan bruges som ressource til at skabe spændende, vedkommende, drømmende, atmosfærefyldt og smuk musik.
The Collapse: s.t. EP
Powerpop, punkpop, melodisk punk – kært barn har mange navne – men det gør nu ikke barnet mere interessant af den grund.
Pole: s.t.
Stefan Betke er ude med det første regulære nye album i tre år. Den velkendte knitren og knasen er minimeret til fordel for regulær hiphop-inspiration. Lydbilledet og atmosfæren er dog stadig klassisk Pole og understreger, at Betke er en lydmanipulator og producer af stor klasse.
Yo La Tengo: Summer Sun
Båret frem af Ira Kaplans opfindsomme guitarkaskader er Yo La Tengo en sammentømret lille enhed, der har lavet en håndfuld fremragende albums, hvor nysgerrigheden altid er blevet vægtet højt. Måske derfor lyder den nyeste cd, som om gruppen befinder sig i et vadested og ikke ved, i hvilken retning de skal gå.
Singvogel: Hotellet brænder
Peter Laugesens drevne, rytmiske oplæsning af egne digte er det eneste attraktive ved en ny CD med det danske band Singvogel.
The Matthew Herbert Big Band: Goodbye Swingtime
Herbert har tidligere lavet musik med lyde optaget i et almindeligt hus, lyde samplet fra kroppen, og nu har han sørme lavet en plade bygget på lyde fra "rigtige" instrumenter. Et udfordrende album, der kræver flere nærlytninger for at give det fulde udbytte.