60-80 trommespor, elguitarer og elektriske remedier. Jo, The New Loud inviterer til energisk electropop, og med denne ep er de bestemt sendt videre til næste runde, men har stadig et stykke vej igen.
Skribent - Mads Simon Hestbech
Geniuser: Press/Delete
Du står på en mole, vandet er mørkt og dybt, bølgerne brager mod hinanden i horisonten og regnen pisker ned. Du går om bord på en båd og sejler målbevidst væk fra sikkerheden og lyset. Flaget du sejler under hedder Geniuser.
Honning & Mudder: Mensch oder Hund EP
Honning & Mudder forsøger at skildre deres hverdag gennem fem numre. Desværre er det en hverdag, det ikke virker synderlig interessant at få et indblik i. Men dermed ikke sagt, at den er komplet ligegyldig.
Minnaars: Of Our Delirious Former Loving Hours
Minnaars er fra Leicester; det er der mange bands, der er. Minnaars spiller guitarrock blandet med synth; det er der mange bands, der gør. Alligevel leverer Minnaars noget, der gør musikken et lyt værd - måske fordi attitude ikke er alt.
Deleuran: Love Lost City
Peter Deleurans seneste udspil er et forsøg på at fange storbyen og dens beboere, men resultatet er blevet en ligegyldig platte af fløjlsindpakkede kærlighedsskriblerier.
Royal Bangs: Let It Beep
Med Let It Beep uddeler Royal Bangs energikanyler til den eventyrlystne lytter. Det går ikke stille for sig, når elektronikken, guitarerne og trommerne brager derudad.
Why Write?: s.t. EP
Danske Why Write? står bag en ep, der indeholder noget af det mest interessante fra den danske musikscene i år og vidner om et projekt, som har potentiale.
Langhorne Slim: Be Set Free
På Be Set Free er der skruet ned for banjoen og den forvrængede klang til fordel for nærværende og lystige pop/rock-numre blandet med forskellige genreelementer. Resultatet er en stor del vellykkede numre og en mindre del knap så vellykkede.
Seán Needham: Time Is a Friend
Dansende rytmer, langsomme stemningsspredere og feelgood-tekster. Historier om længsel, kærlighed og håb. Følelsesmæssige tilståelser og humørpiller til folket. Seán Needham breder sig bestemt ud og rammer næsten ikke forbi.
Port O’Brien: Threadbare
En blanding af messende melankoli og poppede rytmer danner rammen om Port O'Briens fængende Threadbare. Et passende soundtrack at gå vintersæsonen i møde med. Et album med et nostalgisk islæt, uden at være ekkoer fra arkivskabet.
Alberta Cross: Broken Side of Time
Det er langhåret, det er guitarstøj, det er bækkenslag. Det er rock, som vi elsker det, men for en gangs skyld beholdes nerven og energien, og på intet tidspunkt mister man troen på bandet.
Bad Lieutenant: Never Cry Another Tear
Never Cry Another Tear bliver – på trods af vellyd og smukt sammensatte popsange – hurtigt ligegyldigt og upersonligt. Et album, der smukt beviser, at tekniske evner og dygtige producere ikke er nok, hvis ens værk skal huskes længere end sæsonen ud.
Lusine: A Certain Distance
Lusine har skabt et album i grænselandet mellem pop og lounge, der vil gøre sig godt som stemningsmusik til festlige lejligheder og til afslapning i hverdagene.