Der er igen dømt psykedelisk rock med et mellemøstligt tvist, når israelske Ouzo Bazooka folder sig ud på deres tredje album, Transporter. Det er ikke ligefrem fornyende eller banebrydende, men når det svinger, er det svært at stå stille.
Tag - 60’er-rock
Roskilde Festival 2015: Father John Misty, 02.07.15, Avalon
Folkeforføreren Joshua Tillman spillede og sang, som om hans liv afhang af koncertens udfald, da han gæstede Roskilde Festival torsdag eftermiddag. Og hele publikummet var vidne til fødslen af en rockstjerne.
Father John Misty: I Love You, Honeybear
Father John Misty gæster om ganske kort tid Roskilde Festival med sit fuldstændigt fremragende andet album, I Love You, Honeybear. Den flamboyante Misty, der på Fear Fun ellers erklærede sig som værende trussetyv, har nu fundet den eneste ene og træder samtidig i karakter som noget så umoderne som protestsanger. Selvfølgelig ikke på traditionel vis, men med lige dele indføling og sarkasme.
Temples: Sun Structures
De er Noel Gallaghers yndlingsband p.t., så vi burde skrive noget grimt om dem. Men Temples' 60'er-inspirerede psychpop holder desværre/heldigvis hele vejen til ashramen.
Someone Still Loves You Boris Yeltsin: Fly by Wire
Someone Still Loves You Boris Yeltsin forlænger sensommeren med godt 30 minutter via en hulens masse lækre guitarfigurer, synthstrofer, håndklap og sing-a-long-uh-uh- og -la-la kor på deres fjerde udspil. Så på med solhatten og frem med luftguitaren.
The Black Angels: Indigo Meadow
I stedet for at flyve frit og gøre sig fri af inspirationerne har The Black Angels taget autovingerne på. Det resulterer i, at Indigo Meadow, på trods af nogle stilsikre højdepunkter ødelægges som helhed af en alt for anonym midtersektion.
Death Valley Sleepers: s.t.
Death Valley Sleepers’ selvtitulerede debutalbum byder på en let omgang psykedelisk og stilbevidst indierock uden de store overraskelser eller indlevelsespotentiale.
The Blue Van: Love Shot
The Blue Van beviser på sin fjerde plade, at de er dygtige til at skrive fængende, guitardrevne rocknumre. Men desværre er fremførelsen for pæn og forsigtig, så Love Shot er sjældent vedkommende.
The M’s: Future Women
Amerikanske The M's er besat af tiden omkring The British Invasion, og de leverer med deres andet album en overbevisende og meget personlig omgang rock, der får Future Women til at høre til blandt årets hidtil bedste plader.
Martin McFaul: Pop Mansion
Martin McFaul har lyttet til 40 år gamle klassikere. Det bærer Pop Mansion tydeligt præg af, og af den grund lyder pladen nærmest som en anakronisme. Det bliver den nu ikke dårligere af, for Martin McFaul kan sine ting, og resultatet er positivt - om end ikke synderligt opfindsomt.
The Blue Van: The Art of Rolling
Efter at have givet et hav af koncerter i ind- og udland samt at have været genstand for en masse hype er nordjyske The Blue Van endelig på gaden med deres internationale debutplade. Som forventet er skiven spækket med vellykket energisk, legesyg og fængende 60’er-inspireret retrorock.
Viva Vertigo: Viva Viva
Et tæt samarbejde med Mick Grondahl og Sune Wagner samt en fascination af beatkulturen er de vigtigste ingredienser i Simon Becks spændende debut.