Tag - 60’er

Plader

Temples: Sun Structures

De er Noel Gallaghers yndlingsband p.t., så vi burde skrive noget grimt om dem. Men Temples' 60'er-inspirerede psychpop holder desværre/heldigvis hele vejen til ashramen.

Plader

Painted Palms: Forever

Painted Palms udgiver deres debutalbum, og det lyder langt hen ad vejen også som det, det er – et debutalbum. En sprælsk, forfriskende og eksperimenterende omgang indie-elektropop, der sommetider bliver lidt for sprælsk, forfriskende og eksperimenterende.

Plader

Tame Impala: Lonerism

Tame Impalas andet album fortsætter, hvor debuten slap, og derfra går turen mod nye neopsykedeliske højder sammen med en af årets utvivlsomt bedste plader. Lonerism udraderer alle klichéer vedrørende 'den svære toer'.

Plader

The Rumour Said Fire: The Arrogant

P3's folk-yndlinge gør det igen. Kunne man lide ep'en The Life and Death of a Male Body, skal man straks ile ned til sin lokale pladepusher, for The Arrogant er endnu et godt bud på amerikansk-inspireret folk fra fire danske unge mænd med skæve hjerter.

Plader

MGMT: Congratulations

MGMT serverer et sammensurium af nostalgisk 60’er-lyd og pastelpsykedeliske farver. Intentionerne er nok gode, og virkemidlerne mange, men alt i alt efterlader det hele kun en sjælløs fornemmelse af MGMT's Lonely Hearts Club Ingenmandsland.

Plader

Camera Obscura: My Maudlin Career

På det skotske bands fjerde album lever de bittersøde, 60'er-inspirerede melodier endnu. Tracyanne Campbells sange om forelskelse og forladthed synges ydmygt og ærligt, så det er en fornøjelse. Bandets rørstrømske karriere bliver langsomt større.

Plader

Sune Rose Wagner: s.t.

Musikken er fra New York. Vokalen fra Sønderborg. Hvad mon Birthe Rønn siger til den form for integration? Tålt ophold? Asyl? Tja, det er godt, at Sune Rose Wagner har sit rødbedefarvede pas, så man undgår, at pladen ender i Sandholmlejren (selvom de sikkert kunne trænge til lidt god musik). The Raveonettes på dansk? Tja, det lyder lidt derhenad, men så alligevel ikke"¦