Tag - A-Trak

Nyheder

Fredagsvideo: Duck Sauce: “aNYway”

Så er det funky fredag. Frem med afroen, plateau-skoene og vrid dine hofter som var det 1972. Det canadiske wunderkid på et par pladespillere A-Trak, som har turneret med Kanye West, har fundet sammen med en af verdens mest kendte DJ’s, nemlig Armand Van Helden, i et projekt, de kalder Duck Sauce. Og de to har tænkt sig at levere house, så selv det tørreste træben bliver fugtigt og kommer ud at svinge på dansegulvet. Det lykkes bestemt med deres remixede version af Final Edition-nummeret “I Can Do It”, som de kalder “aNYway” med en hyldest til deres geografiske udgangspunkt i titelen. I suveræn 70’er-show-stil bliver der leveret livsglad funk, som burde sende jer flyvende ind i weekenden. God fornøjelse!