En musikalsk demonstration mod den massive ulovlige fuglejagt på Malta. Lad dine tanker flyve væk med det smukke compilation-album Music & Migration II.
Tag - afdæmpet
Peter Broderick: Home
Home indeholder to slags sange. Dem, der kræver sin lytters tålmodighed og nok skal lukke op, hvis bare du banker på længe nok. Og dem, hvor der bare ikke er nogen hjemme, hvor længe du så end bliver stående på dørmåtten.
Butcher the Bar: Sleep at Your Own Speed
Under aliaset Butcher the Bar debuterer engelske Joel Nicholson med en afdæmpet, intim samling folk-sange. Sleep at Your Own Speed er en fængende og beroligende plade, der indbyder til at blive afspillet, lige før dag bliver nat.
Our Broken Garden: Lost Sailor
Som en meget stille bæk flyder Lost Sailors sange, og det samlede udtryk på ep'en er meget kompakt og nærværende. Der skal kradses lidt i overfladen for at åbne sangene, hvilket absolut er muligt, men nogen stor musikalsk eksplosion skal man ikke forvente.
The Rhonda Harris: Here’s the Rhonda Harris
Efter fire år, hvor Nikolaj Nørlund har været fuldt beskæftiget med andre musikalske projekter end sine egne, er han under The Rhonda Harris-navnet endelig tilbage. Og det er med nogle af sine til dato bedste sange.
Lightning Dust: s.t.
Lightning Dust består af Joshua Wells og Amber Webber fra Black Mountain. Musikken er dog noget anderledes, for her er tale om melankolsk indierock med minimal instrumentering. Det starter godt, men efter de første to numre daler kvaliteten støt, og det er ærgerligt, for potentialet er tydeligt.
The Go Find: The Stars on the Wall
Soloprojektet The Go Find er på album nr. to vokset til at blive en kvartet. Dette har dog desværre ikke været med til at skabe et mere spændende album. Selvom The Stars on the Wall er proppet med gode melodier, leveres de i en lidt kedelig indpakning.
Donato Wharton: Body Isolations
Efter en fin, men anonym debutplade er Donato Wharton tilbage. Og hvis man dengang afskrev ham, kan man godt gøre den beslutning om, for med Body Isolations har han taget enorme kunstneriske skridt. Væk er den bløde electronica, og i stedet er kommet et vedkommende lydbillede.
Amber: One Minute Love Affair
Endnu en gang har den danske trio Amber slået sig sammen med en P.J. Harvey-producer, og endnu en gang har det ført til en skramlet, men afdæmpet plade. Trioen har skruet lidt ned for det melodiske, men bestemt ikke for det stemningsfyldte.
Hawksley Workman: Treeful of Starling
Den excentriske canadier Hawksley Workman er stadig en håbløs romantiker, men udtrykket er mere alvorligt, end det plejer, på hans karrieres mest afdæmpede udgivelse.
Tarentel: Ghost Weight
Tarentel har specialiseret sig i at udgive deres musik på andre formater end album. På Ghost Weight viser de dog hverken, hvorfor de foretrækker ep'er og singler, eller hvorfor de overhovedet spiller postrock. Ep'en har faktisk kun ét højdepunkt, og det er for lidt på en halv time.
Mystic Chords of Memory: s.t.
Som at tage opvasken: Det er prøvet før, og det er sgu’ ikke superinteressant.
Graves: Yes Yes Okay Okay
Singer/songwriter Greg Olin alias Graves har udsendt sit andet album Yes Yes Okay Okay, som indeholder en samling afdæmpede og overvejende akustiske sange med enkelte pudsige detaljer. Et egentligt højdepunkt findes ikke, og pladen formår ikke at efterlade et mindeværdigt indtryk.
Son of the Velvet Rat: By My Side
Den østrigske singer/songwriter udgiver under navnet Son of the Velvet Rat debutpladen By My Side, som indeholder en samling både mørke og indimellem meget smukke minimalistiske sange, der leder tankerne hen mod især Leonard Cohen og Tindersticks.
Amy Blaschke: s.t.
Amerikanske Amy Blaschke udleverer sig selv på et album, der mærkværdigt nok både er hudløst personligt og helt universelt.
Jason Molina: Pyramid Electric Co.
Molina er kendt for sin inderlighed. Denne seneste plade, tilmed under eget navn, er især karakteristisk for sin nedbarberede skrøbelighed. Det er Molina med en guitar, og der bliver ikke sparet på noget.
Rhea Sylvia: s.t.
Den relativt ukendte duo præsterer med deres tredje demo at fremtrylle underspillet elektronisk pop tilsat hverdagspoetisk dansk lyrik, men taber dog overordnet sig selv ned i den kitschede plagiattønde.
Shere: Not Los Angeles
"Soft and pretty, really. Just soft and pretty."
Maquatre: Cycle Flow in My Height
Cycle Flow in My Height er en fin lille plade, som er monoton uden at blive kedelig og følsom uden at blive åndssvag. Slå den!
The Appleseed Cast: Two Conversations
De har engang rocket. Så ville de lave en amerikansk pendant til Radioheads Kid A. Nu er The Appleseed Cast vendt tilbage med en plade, som søger mod bandets rødder - dog med et udtryk, som ikke ligner tidligere tiders bedrifter.