Tag - Akron/Family

Plader

Akron/Family: Sub Verses

Med Sub Verses redefinerer Akron/Family ikke den karakteristiske lyd af Brooklyn og 00'ernes eksperimenterende indie-pop/rock. Men spørgsmålet er dog også, om det overhovedet er nødvendigt, når bare man er i stand til at levere et mildest talt brandgodt album

Plader

Dana Buoy: Summer Bodies

Dana Buoy er blevet forelsket og har været på selvrealiseringsrejse i Thailand, og det er der kommet en optimistisk, sommerlig og temmelig jævn omgang dreampop ud af. Men selvom Summer Bodies af og til bliver lige lovlig let og poppet, vil den helt sikkert være et succesfuldt soundtrack til de lyse nætter og små og store sommerromancer.

Nyheder

Postrockveteraner udgiver nyt og kommer til Århus

“Det er svært at komme på andre bands, der i den grad udgør en så organisk musikalsk helhed,” skrev Undertoners anmelder, da han vendte tommelfingeren opad i anledning af Do Make Say Thinks femte album, You, You’re a History in Rust. Det udkom i februar 2007, og besøger man bandets Myspace-side, ser man stadig denne albumtitel prominent placeret i øverste venstre hjørne. Imidlertid giver listen over tilgængelige sange en indikation af, at det canadiske postrockband inden længe føjer endnu et fuldlængdealbum til listen. På Myspace kan man nemlig høre nummeret “Do”, der er åbningsnummeret på Do Make Say Thinks nye album, Other Truths, der udkommer 19. oktober – vanen tro via Constellation Records. Ligesom på You, You’re… har Akron/Family lagt vokaler til en del af pladen. Deres vanligvis spraglede udtryk har dog ikke haft nogen indflydelse på sangtitlerne. Der er fire numre på albummet, og ud over “Do” drejer det sig om “Make”, “Say” og “Think”. Åh, hvem der dog bare havde været med til det idéudviklingsmøde, hvor de titler kom til verden. Efter udgivelsen af Other Truths tager kvintetten på turné, og lørdag den 14. november bringer den dem til Voxhall i Århus. Bortset fra at købe en togbillet til den østjyske hovedstand kan folk på Sjælland gøre én af to ting: 1) ærgre sig over, at Voxhall-showet er Do Make Say Thinks eneste danske koncert i denne ombæring 2) tage til Malmö 11. november, hvor canadierne spiller på Debaser.

Nyheder

Akron/Family skifter pladeselskab

Akron/Family skifter pladeselskab og udgiver ny plade Det eksperimenterende folkrockband Akron/Family skifter Young God Records ud med Dead Oceans. Det sker med udgivelsen af deres fjerde plade, som er opfølgeren til den roste Love Is Simple fra 2007. Ifølge Billboard fortsætter de deres fascination af afrikansk musik, som de i den grad demonstrerede til deres live-koncert på Roskilde i 2007. Samtidig udforsker de deres glæde for ekstrem støj og gutturale lyde, så der er lagt i den for den kolde tid så populære kakkelovn til en spraglet og spændende plade.

Plader

Akron/Family: Love Is Simple

Den eksperimenterende folkgruppe Akron/Familys andet album er spraglet som en makuleret technicolor-film. Bandet veksler mellem det simple og det komplekse, men trods det fragmenterede udtryk fremstår udgivelsen som et stærkt hele grundet en fornem musikalsk eksekvering samt et gennemgående kærlighedstema.