Lise Westzynthius har efter tre engelsksprogede soloplader vendt skuden hjem mod det danske sprog. Læs her, hvordan rejsen gik.
Tag - alternativ pop
Taken by Trees signer med Secretly Canadian og udgiver nyt
Svenske Taken by Trees har skrevet kontrakt med det anerkendte pladeselskab Secretly Canadian og annoncerer samtidig, at der er et nyt Hawaii-inspireret album på vej.
Youth Lagoon: The Year of Hibernation
Debutalbummet fra Youth Lagoon er sommer-lo-fi-pop gået i hi. Forsag kulden og mørket, og dyk ned under den bløde dyne af støj og melankolsk teen-nostalgi.
Girls: Father, Son, Holy Ghost
Christopher Owens og hans band Girls er tilbage med deres anden fuldlængde. Og den skuffer omtrent lige så meget, som Danmark gjorde ved EM i '92.
When Saints Go Machine – Det handler ikke om at være et autodidakt geni
When Saints Go Machine har fortalt Undertoner om deres anden fuldlænge Konkylie, pladens succeskriterier, bandets kreative proces og forsanger Nikolaj Vonsilds sangskriveruddannelse.
Dark Dark Dark: Wild Go
Imponerende. Wild Go kører på repeat med skævt folket instrumentering og en bølgende, udtryksfuld vokal i centrum. Syv timer efter er den stadig interessant.
Fredagsvideo: Theophilus London: “Humdrum Town”
Så skal vi have noget hiphop til at skyde weekenden i gang. Theophilus London kommer fra hiphoppens fødested, New York, men det betyder så langt fra, at han rider på klassikernes bølgeskum. Næ, han bevæger sig langt mere frit ift. genrerne, og på singlen “Humdrum Town” lader han melankolsk electronica og ravesynth drive nummerets dansable energi. Indtil videre har han kun udgivet mixtapes, men singlen er forhåbentlig forløber for et fuldlængde-album. Det er i hvert fald et fængende nummer. God weekend!
Brett Anderson: Slow Attack
Det kunne være så rart, hvis Brett Anderson fra hedengangne Suede lavede et fantastisk album. Men på hans tredje soloalbum fortsætter han den afdæmpede stil, og selvom det er sympatisk, gør Slow Attack desværre ikke indtryk.
Lou Barlow: Goodnight Unknown
Lou Barlow beviser endnu en gang, at han kan noget med lo-fi og ballader. Men det er ved at være et lige lovligt sikkert kort at spille igen og igen.
Forest & Crispian: Modest Sensation
Den svenske trio har i den grad ændret stil siden deres festlige og skizofrene debut. Efterfølgeren er anderledes afdæmpet og mere helstøbt. Med de mange inspirationskilder giver bandet os et musikunivers, der er orientalsk, melankolsk - og absolut betagende.
Majorian: s.t.
Majorians anden ep byder på shoegazer og alfevokal, og det er slet ikke så skidt, som det måske kunne lyde. Rigtig godt bliver det dog først, når alfevokalen lodses ud over scenekanten, og Majorian for alvor slipper tøjlerne.
The Shortwave Set: Replica Sun Machine
Hvad har Danger Mouse, John Cale og Van Dyke Parks til fælles? De medvirker alle på engelske The Shortwave Sets andet album. De fine gæster til trods er det dog ikke et synderligt godt album, trioen disker op med.
No Kids: Come Into My House
Hvis det er tilladt at fiske, kan man godt få godbidder ud af debutalbummet fra NO KIDS og dermed få noget ud af dette usammenhængende album, som dog scorer point for sin opfindsomhed og modet til at blande den forbudte ingrediens r'n'b med eksperimenterende pop og folk.
Rilo Kiley: Under the Blacklight
Jenny Lewis og resten af Rilo Kiley har lagt singer/songwriter-genren på hylden. Nu tager de favntag med popsangen i dens forskellige afskygninger. En række forbiere sætter spørgsmålstegn ved, om det var en god idé. Men her er også gedigne pop-perler, der overbeviser om, at stilskiftet gavnede.
Forest & Crispian: Modern Sensation
Svenske Forest & Crispians debutalbum Modern Sensation er en løjerlig omgang blandede bolcher med mange forskellige smage og farver. Rock, jazz, soul, funk, bossa nova, vokalharmoni-pop – eller som de selv kalder det: New Wave Barber Shop Rock. Det er dristigt, talentfuldt og charmerende som bare pokker.
Dave Fischoff: The Crawl
Potentialet er bestemt til at få øje på i amerikanske Dave Fischoffs sample-baserede pop. Desværre modsvares hans ambitioner og fine forbilleder ikke af et stort kompositorisk talent, og sammenholdt med hans begrænsede talenter som sanger gør det desværre albummet til en noget kedelig affære.
Benni Hemm Hemm: s.t.
Islands nyeste musikeksport skiller sig kraftigt ud fra sine forgængere. Benni Hemm Hemms selvbetitlede debutplade byder nemlig på en ganske vellykket sammensmeltning af singer/songwriter-elementer og noget så atypisk islandsk som brassband-musik.
Nine Horses: Snow Borne Sorrow
Bedst som man troede, at David Sylvian var ved at forsvinde bort i nedbarberede spirituelt søgende soloalbums, præsenterer han verden for et under af trolddomsagtig popmusik. Han samarbejder med gamle og nye kendinge og sammenføjer et musikalsk udtryk med referencer til hele sit bagkatalog.
David Neuer: Maple Tree
Undren, forbløffelse, nysgerrighed og en underkæbe, der kan samles op fra gulvet, der følger med, når man lytter til Maple Tree. David Neuer serverer en bizar lofi-oplevelse, som selv efter adskillige gennemlytninger kan få én til at fundere over, hvad der egentlig foregår.
Björns vänner: Tappat halva hjärnan
Det debuterende svenske orkester byder på en skøn og humørfyldt blanding af folk og pop. Men hvorfor ser de så alvorlige ud på omslaget?