Den danske artrock-trio Slim0 er lige så eklektisk som altid, men nu med en mere velovervejet tilgang på en alt andet end almindelig rockplade, der driver dig mod undergangen. På trods af den markante instrumentering, er det de stærke stemmer der kræver din opmærksomhed.
Kim Gordon fik for alvor cementeret sin status som et vaskeægte ikon, hvis musikalske frembringelser ingen grænser kender. Med køligt overblik og et eksplosivt band ud over det sædvanlige blev publikum blæst igennem af dundrende trap, skrap støj og samfundskritisk lyrik.
Eksperimentalmusikeren Slauson Malone 1 – bakket op kun af en cellist – kastede sig ud i både screamo, moderne kammermusik, avantgardistisk guitarspil og free jazz-covers på Platform. Fårene blev skilt fra bukkene, men de bedste øjeblikke var udødelige.
På Lifespan spiller Slim0 med stor indsats. Det lykkedes dem ikke konsekvent at mikse de yderliggående formeksperimenter med noget æstetisk gangbart, men der er så afgjort noget at komme efter.
I al deres ydmyghed, afslappethed og uprætentiøse fremtoning er Yo La Tengo et af de mest sympatiske bands i hele verden. At de så samtidig spiller røven ud af bukserne og kan blæse et siddende publikum bagover i næsten to og en halv time, gør ikke noget værre.
Den eksperimentelle rockgruppe Black Midi har bogstavelig talt udgivet den svære toer. Cavalcade er svær og til tider tung at danse med, men den mister aldrig fodfæstet fuldstændigt, selv når det musikalske eksperiment bliver skruet op på 11.
Foråret er over os her på Undertoner. Inden længe vender koncerterne tilbage, mens vi krydser fingre for, at også festivalerne kan afvikles i bare nogenlunde stand.
Den brutale avantgardetrio Svin spillede deres undergangsmusik med og til kroppen i en lidt enerverende koncert. Enmandsorkesteret Nils Gröndahl skrøbelige og tungsindige kammerkompositioner, der både ville frembringe en overvældende gråd og dyrke undergangens brutalitet.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste danske udgivelser: Gør jer blandt andet klar til at runde et konceptalbum fra en russisk mineby, avantgardistisk råbevokal i et labyrintisk idékaos og ungdommeligt postpunktalent vest for Storebælt.
Kærligheden banker på her på amerikanske John Grants fjerde soloalbumLove Is Magic, og det klæder både musikken og teksterne. Det vanlige elektroniske, eksperimenterende lydbillede forbliver intakt, mens tekstuniverset kredser om de helt store følelser.
St.Vincent leverede art rock på højt niveau onsdag aften på Arena
De københavnske avantgarderockere Svin udgiver nyt album den 21. september 2018, og har netop udgivet en syret forløber til albummet i form af en musikvideo til nummeret ”Cuts”.
Arctic Monkeys nyfundne loungerockfase fungerer ikke nødvendigvis særlig godt i udendørs rammer, men alligevel var det Sheffield-drengenes nye numre, der stod stærkest i Barcelona.
Arctic Monkeys klapper bremsen i med Tranquility Base Hotel & Casino og byder indenfor til en omgang spændende, psykedelisk avantgarderock i vægtløs tilstand.
Lasse Bækby Buch når desværre ikke op på fordums niveau, men når han alligevel rammer plet, er han stadig afsindigt god. Legesygen har dog forvansket konsistensen.
Tre mastodontiske mørkemænd har begået et avantgardistisk mesterværk. Scott Walkers hjemsøgte poesi er overvældende, og Sunn O))) giver krop til hans ånd.
Forestil dig Tom Waits som smørtenor, placeret i et mareridtsunivers instrueret af David Lynch i et særligt uhyggeligt humør. Scott Walker er tilbage med sit 14. album, og der er ikke blevet ændret meget i opskriften. Stilen er dyster, makaber og syret på en måde, som kun han kan præstere.
Trods anmelderens skråsikre forestillinger var der ikke lagt op til eftertænksom, akustisk post-skilsmisse/post-Sonic Youth-rock fra den aldrende king of cool. Thurston Moore-kaoset lever fortsat og har det godt.
For ottende år i træk leverer Pop Revo alternativ indiemusik til det aarhusianske folk. Undertoner er gået på jagt efter poppen såvel som revolutionen i weekendens program.
