Trods den massive kritik af manglen på Orange-navne kan du stadig overvære en god, gammeldags rockkoncert på årets festival. Men du kan også omrokere dine indre organer med tung bas eller lade dit sind bortføre af toner fra den store verden.
Tag - baile funk
Lyt til M.I.A.’s nye single
I april fik verden den første forsmag på M.I.A.’s kommende album i form af nummeret “Born Free”, hvis lo-fipunkede lyd mildest talt kom som noget af en overraskelse. Men i går løftede BBC 1 sløret for albummets nye single, “XXXO”, der desuden udkommer i dag på Itunes. Og til alle jer, der efter at have lagt øre til “Born Free”, frygtede det værste, så kan I nu ånde lettet op. For “XXXO” er vel nok noget af det mest catchy, M.I.A. har udgivet til dato og ville på ingen måde være malplaceret på The Voice! Ja, I hørte rigtigt, The Voice! Nummeret kan streames via hypem, og ifølge pålidelige kilder har M.I.A. hyret Hype Williams til at instruere musikvideoen. Det endnu ubetitlede album udkommer den 29. juni. UPDATE: Det blev i går bekræftet, at det kommende M.I.A.-album har fået titlen / \ / \ / \ Y / \. Desuden er albummets udgivelsesdato blevet rykket til den 13. juli.
Lyt til nyt M.I.A.-nummer
Engelsk/sri lankanske Mathangi “Maya” Arulpragasam, som er bedre kendt som M.I.A., er i de seneste par år gået hen og blevet lidt af et kulturelt ikon. Det hele startede tilbage i 2004, da en række sange fra hendes første album Arular begyndte at florere på diverse musikblogs. Siden da er det gået stærkt for M.I.A. Hun har udgivet to eminente albums, hun er blevet optaget på Time Magazines liste over de mest toneangivende personligheder i verden, hun er blevet mor, og ja, så er hun, som førnævnt, blevet et kulturelt ikon af dimensioner. Den 29. juni udkommer så den længe ventede opfølger til Kala fra 2007. Albummet er endnu ikke navngivet, men der er ikke desto mindre blevet frigivet tre pressefotos i 3D! Desuden er det allerede nu muligt at lytte til nummeret “Born Free”, der med sin lo-fipunkede stil indikerer, at M.I.A. på ny har opdateret sit musikalske udtryk. Nummeret kan streames via hypem.
These New Puritans: Hidden
These New Puritans har smidt de puritanske tøjler og rodet sig ud i en gang galskab med elementer af bailefunk, industrial og musicalmusik. Ud af det er der kommet en spændende, men rodet plade.
