The Last Dinner Party kom, så og sejrede på en råkold torsdag aften. Men giv dem for Guds skyld en større scene næste gang.
Tag - barokpop
The Last Dinner Party: Prelude to Ecstasy
Britiske The Last Dinner Party er lunefulde og tragiske, men når stormfulde højder på et debutalbum, der ikke står tilbage for noget som helst. Det er konceptuelt stærk indierock – stort anlagt, og så alligevel tilpas flagrende.
Roskilde Festival 2023: Weyes Blood, Avalon
Selvom koncerten aldrig helt løftede sig over det varme og velkendte, var Weyes Blood godt selskab lørdag eftermiddag.
Midnight Sister: Painting the Roses
LA-duoens artpop skaber en atmosfære, der sidst er set i 70’ernes indie-film. Idérigheden er sprudlende, og der trækkes på alt fra disko, barokpop og indie til glam rock og spor af klassisk strengmusik.
2010’ernes bedste udenlandske plader: 50-41
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Øverste halvdel skydes blandt andet i gang med dobbelt op på Kanye og dobbelt op på fortryllende comebackplader fra 90'er-ikoner.
Julia Holter: Aviary
Julia Holters femte studiealbum Aviary er lyden af en kunstner, der gør præcis som hun har lyst til. Et mastodontisk værk, der er lige dele smukt, eventyrlystent, udfordrende, larmende og forvirrende - men også værd at gå på opdagelse i.
Peppermint B: Head Perfume
Romantisk pop-plade fra The Blue Van-forsangeren fører traditionen fra The Walker Brothers og The Last Shadow Puppets videre. Det lyder godt, men formår ikke for alvor at komme ind under huden i sin sukkersødme.
Other Houses: Fabulous Dates
Californiske Morgan Enos skriver barokpop, garagerock og noget midtimellem med spøjse emner som bregner og hvordan man udtaler »tarot«. Det er samlet set ganske charmerende, men albummet indeholder også et af de værste numre, anmelderen har hørt.
CTM: Suite for a Young Girl
På Suite for a Young Girl sammenvæves og forfines Cæcilie Triers tidligere musikalske bedrifter i en heterogen men ubesværet og naturlig stilcollage: I krydsfeltet imellem alternativ pop, klassisk musik og klangkunst begår hun en helt uovertruffen elegant og betagende musik, som på en gang er sært fængende og bestandigt eksperimenterende.
Poor Moon: s.t.
Sideprojektet fra to Fleet Foxes-medlemmer byder på anonym folk-pop, der er frustrerende uinteressant.
Lyt til Treefight for Sunlights debutalbum
Danske Treefight for Sunlight har netop lagt deres debutalbum, A Collection of Vibrations for Your Skull, ud til fri streaming via Soundvenue. A Collection of Vibrations for Your Skull er et af årets mest imødesete, danske albums og bliver udgivet den 4. oktober på det særdeles lovende Tambourhinoceros-selskab. Albummet er blevet til i tæt samarbejde med selskabets medejer, Oh No Ono-medlemmet Aske Zidore, der også har fungeret som producer for Treefight for Sunlight. Sammen med Zidore er det lykkes gruppen at skabe en iørefaldende og stort orkestreret popmusik, der i kræft af sin udsøgte detaljerigdom og sine opfindsomme arrangementer trækker stærke veksler på 60’ernes fantasifulde barokpop. A Collection of Vibrations for Your Skull kan streames frem til den 4. oktober.
Prisvindende film om The Monks og Scott Walker i Cinemateket
Cinemateket holder en gang om måneden Friday Late Night, hvor de viser musikfilm, og der er god grund til at søge mod Gothersgade i slutningen af februar og marts, da de viser prisnominerede og prisvindende dokumentarfilm om The Monks og Scott Walker. The Monks var en flok amerikanske soldater udstationeret i Tyskland tilbage i 60’erne, der for at lufte ud i deres overophedede hjerner ikke kun barberede dem selv en munkefrisure, men også spillede en ustyrlig garagerock på deres debutplade Black Monk Time, der de seneste år fortjent er blevet genopdaget. Faktisk i sådan en grad at bandet er blevet gendannet og har spillet nogle koncerter. Filmen “Monks – The Transatlantic Feedback” giver et indblik i en af rockhistoriens mere bizarre grupper. Scott Walker var den store crooner i 60’erne, som oprindelig havde været med i de højst populære The Walker Brothers, og som sprang ud som solosanger med en pop så barok, at skyerne brød ud i gråd og pigerne dånede. Siden forsvandt han fra scenen og kom tilbage som avantgarde komponist med nogle dybsorte albums, der er panderynkende komplekse og måske netop derfor kommer med 10 års mellemrum. “Scott Walker – 30th Century Man” fortæller hele historien og følger ham til sidst under optagelserne til hans sidste album, The Drift fra 2006. Se Cinematekets program.
Lars and the Hands of Light: The Looking Glass
Trods to rigtig gode åbningsnumre ender Lars and the Hands of Lights debutalbum med at være en tom omgang metervare-indiepop.
Scott Walker: In 5 Easy Pieces
Et hav af rockmusikere refererer konstant til ham som en afgørende inspirationskilde; gamle rock-kendere taler om ham med ærefrygt i stemmen, og alle vi andre tænker: "Hva' f.... er der med ham Scott Walker?" Et nyt bokssæt giver svaret.