Tag - Belle and Sebastian

Plader

Belle and Sebastian: Girls in Peacetime Want to Dance

Belle and Sebastian er på deres niende udspil, Girls in Peacetime Want to Dance, langt fra fordums storhed. Albummet signalerer et stilskifte, hvor de før så florlette små indiepop-sange, der blev spillet med en tilpas skævhed, nu er pakket ind i en, til tider, grandios produktion. Det kan sangene desværre ikke rigtigt bære.

Plader

Belle and Sebastian: The Third Eye Centre

Mens vi venter på et nyt studiealbum fra kongerne af introvert indiepop, Belle and Sebastian, får vi en samling af b-sider fra de sidste 10 år. Niveauet er gennemgående højt, og flere numre kunne snildt have været a-sider, men nytilkomne lyttere bør starte et andet sted.

Plader

Belle & Sebastian: Write About Love

Det er efterhånden fire år siden, at vi sidst hørte fra Belle & Sebastian, men de er heldigvis langtfra blevet dårligere siden sidst. Write About Love er endnu et flot album i en imponerende diskografi.

Nyheder

Belle and Sebastian offentliggør udgivelsesdato og pladecover

Belle and Sebastian, med Stuart Murdoch i front, må efterhånden betegnes som regulære indieveteraner. Siden gruppens dannelse i Glasgow i 1996 har Belle and Sebastian perfektioneret en charmerende 60’er-klingende pophybrid, der selv i nullerne har vist sig særdeles slidstærk. Sidste gang gruppen gav lyd fra sig var i 2006, da de i samarbejde med Tony Hoffer indspillede det fremragende The Life Pursuit, som med sine mere veludviklede arrangementer og stærke popsangskrivning markerede et klart højdepunkt i gruppens karriere. Efter fire års venten annoncerede Stuart Murdoch i sidste uge, at Belle and Sebastian langt om længe er klar med opfølgeren til The Life Pursuit. Albummet har fået titlen Belle and Sebastian Write About Love, og Tony Hoffer har endnu en gang siddet bag knapperne. I går blev det så afsløret, at albummet bliver udgivet den 11. oktober, og oven i hatten afslørede Stuart Murdoch pladecoveret, der kan ses til højre.