Manden med det gravalvorlige stenansigt, Mark Lanegan, har som solist været en del af den etablerede rockscene siden starten af halvfemserne. Mandens musikalske udtryk har ofte også baseret sig på et alvorligt udtryk, der med afsæt i en mere socialrealistisk grungeæstetik heldigvis har udviklet sig sidenhen. Det gør sig især gældende på With Animals.
Der er fuld knald på den engelsk-amerikanske rockduo fra start til slut på NorthSide. Og selvom 15 års jubilarernes koncept er lidt enstrenget, så fungerer det bare fandens godt live.
Dunkel kloakrock møder 80’er-fantasi og rå kærlighed på den canadiske trios sjette studiealbum.
Duoen The Kills, bestående af amerikanske Alison Mosshart og engelske Jamie Hince, er tilbage med første nye album i fem år. Men er der overhovedet stadig behov for deres simple, cigaretlugtende rock i 2016?
Becks vokal har klart lydt bedre end på NorthSide, men amerikanerens bundniveau er så højt, at man altid vil knibe sig selv lidt i armen, når han spiller sine største numre.
Søndag i Ådalen lignede Jake Bugg en, der hellere ville være alle mulige andre steder. Den unge brite læner sig op ad rockens legender, men, i modsætning til dem, leverer han en alt for ufarlig præstation.
Den for tiden meget omtalte Beck var et af de absolutte hovednavne på Way Out West. Med sine sikre genremiks og både nye og gamle numre skuffede han ikke.
Forsanger Aliou Touré dansede manisk og hans energi smittede hurtigt af på publikum. Han kunne få de trætte kroppe til at synge og danse, og de trætte kroppe ville bare have mere og mere.
Den unge sanger og guitarist fra New Orleans levede op til forventninger og gav os en omgang sydstatsgaragerock af bedste skuffe.
Måske var der lige lovlig meget blær fra den ganske vist sublime guitarist Dan Auerbach, men det ændrer ikke på, at duoen afrundede NorthSide Festival 2015 med en pragtkoncert og masser af bluesrockhits.
Den britiske duo Royal Blood har fået en forrygende start på karrieren. Søndag førte succesen dem til København for første gang, hvor deres enkle, bastunge rock udgjorde en tiltrængt energiindsprøjtning.
Kort sagt virker Little Johnny Walker som et sympatisk projekt. Opkaldt efter en slavewhisky og med fødderne plantet i den vestjyske muld kan man næsten kun holde af dem. Med The First Album formår de bare ikke at levere det, de sælger sig på.
Den stod på 70'er-rock til de langhårede i Templet. Med solidt scenenærvær og inspiration fra Led Zeppelin og Janis Joplin, viste det unge rockband, at de er klar til mere.
Benjamin Booker tager den amerikanske musikarv til sig og opdaterer den til et tidssvarende udtryk. Som guitarist såvel som vokalist besidder den 25-årige mand den unikke vitalitet, der er så uendelig vigtig inden for bluesrocken. Desværre er det tydeligt, at Booker endnu ikke har meget erfaring.
Eels har over nu ti plader været fortabt i alverdens sorte huller, fundet glæden i de små fugle på foderbrættet, og nu er det, der startede som et enmandsprojekt, blevet til et sammenspillet band. Det er uden tvivl godt for E’s mentale tilstand, men er det godt for kunsten?
Freddy and the Phantoms sparker konkurrenceåret i gang med signerede eksemplarer af deres seneste album. Varm på amerikansk country- og bluesrock? Så klik her.
En decemberaften på Gimle blev til en sydstatsaften på den amerikanske highway takket være Daniel Norgrens blues. Inden da lagde opvarmningsnavnet Madson ud med ung blues og lidt stilforvirring.
Jason Pierce aka. J. Spaceman gjorde ikke særlig meget væsen af sig til en koncert, der aldrig rigtig nåede de fjerne, drømmende galakser, men som det meste af tiden havde fødderne godt plantet i mulden.
Father John Misty dyrkede sydstatsmusikken og sit enorme scene-ego i en grad, så konceptet næsten fik en bismag af karikatur. Ikke desto mindre var både Tillman og hans band så underholdende og musikalsk begavede, at de havde Pumpehuset i deres hule hånd.
Den første halvdel af november byder især på søndagskoncerter med synthpop og folkrock. Se Undertoners udvalgte anbefalinger.
