Din trofaste koncertguide, Undertoner, bringer her en god håndfuld koncerter til anden halvdel af april. Og en enkelt kombineret anbefaling og anti-anbefaling.
Tag - cabaretpop
Adam Green: Minor Love
Nye toner, gamle problemstillinger. Adam Green er stadig 'crazy but not funny', og selv i en mere stram, styret instrumentering kører det lidt af sporet for en gut, der egentlig fortjener bedre, men bare ikke evner at få det formidlet.
Chris Garneau: El Radio
Stemningsfyldt – ja. Sindsoprivende – nej. Veludført – ja. Mindeværdigt – nej. Lyttevenligt – ja. Udviklende – nej.
Alice Sings the Petterson Songbook: s.t.
Alice Carreri og Mikkel Petterson shopper let genkendelige udtryk fra forskellige perioder af den amerikanske musikhistorie. De jazzede, til tider kabaret-agtige kompositioner er meget svingende – ligesom pladens kvalitet er det.
Piñataland: Songs for the Forgotten Future, vol. 1
Det er de særeste ting, der inspirerer folk til at lave musik. Man kan ligesom forstå teenageangst, cool cash eller frøerne i ens baghave. Men her kommer så newyorkerne i Piñataland og lader sig inspirere af noget så utrendy som historier fra gamle aviser. Og resultatet er faktisk rigtig godt.