Tag - Califone

Plader

Califone: Stitches

Califones seneste plade bringer ikke meget nyt med sig, men som sangskriver er Tim Rutili stadig i topform, og hvis man lader sig inddrage i hans triste beretninger, er der masser at komme efter.

Nyheder

Sage Francis rapper indierock

Der synes at tegne sig det mønster, at Sage Francis veksler mellem personlige albums og samfundskritiske. Personal Journals, ja titlen giver sig selv, og det sidste album, Human the Death Dance, tog udgangspunkt i personlig livserfaring, mens albummet imellem de to, A Healthy Distrust, leverede nogle alvorlige angreb på samfundets uforståeligheder. Derfor er det også passende, at Sage Francis’ næste album, Li(f)e, der udkommer 11. maj, bliver en kritik af en hyklerisk kultur og organiseret religion, som de informerer hos Anti-. Albummets titel er således en bevidst leg med ordet løgn og liv, og Francis udtaler om albummet: »Hvad ved livet er en løgn? Hvad vi får fortalt om Gud er en løgn. Hvad vi får fortalt om race, kønsroller, skønhed, krig, mad, medicin, seksualitet, kapitalisme, historie, menneskets natur … er en flok løgne. Jeg kan mærke det i min mave, jeg tænker det i min hjerne, jeg skriver det med mine hænder, og jeg siger det med min mund. Det er det, der gør livet og løgne til det generelle tema på dette album.« Til at hjælpe sig med at formidle det tema har han anskaffet sig et band bestående af producer Brian Deck (Modest Mouse, Iron & Wine) samt Jim Becker og Tim Rutili fra Califone. Desuden er selve musikken skrevet af bl.a. Jason Lytle (Grandaddy), Chris Walla (Death Cab for Cutie), Mark Linkous (Sparklehorse), Devotcka og medlemmer fra Calexico, så selve produktionen kommer ikke til at lyde meget af hiphop, men Francis’ levering vil selvfølgelig som altid være letflydende rap. Hvordan det kommer til at fungere, bliver spændende at høre.

Nyheder

Califone er begravelsessangere

Så går Califone til filmen. Forsanger Tim Rutili har nemlig lavet en film, der hedder All My Friends Are Funeral Singers, som handler om en spåkone, der bor i et hus med spøgelser ifølge Stereogum. Det er meningen, at filmen skal deltage i nogle filmfestivaller i starten af 2010. Lydsporet bliver naturligt nok lavet af Califone, og planen er, at bandet på sin kommende tour, vil spille til filmen live. Indtil videre er der dog ikke planer om, at det show kommer til Danmark. Men til gengæld udkommer albummet 5. oktober, og nu kan man allerede høre titelsangen, som lyder som typisk Califone. Det vil sige godt. Califone: “Funeral Singers” [audio:]