I ind- såvel som udland cementerede 2025 sig som (endnu) et glimrende år for guitaren, der både forekom i storladne eksplosioner, langstrakte droner og mere uforfalskede rockvarianter. Og skulle man være mere til ugandisk klappen og chanting, var der heldigvis også mulighed for at få dét behov opfyldt i løbet af året, der gik.
Carolines velspillede og atmosfæriske jamsession på Gloria var et tiltrængt og dejligt afbræk fra festivalstemningen, hvor intet andet end musikken fik lov til at være i højsædet.
Fredag er måske den dag på Roskilde Festival, hvor festivaltrætheden begynder at indtræffe, men der er heldigvis stadig masser af eminent musik på programmet at trodse tømmermændene for.
Det siges, at julen var lige til påske, og her få dage fra palmesøndag forkæler Roskilde Festival os alle med en lettere forsinket julegave – eller et tidligt påskeæg, om man vil.
Redaktionen gør status på 2022 og kårer årets 20 bedste udenlandske plader.
I et krydsfelt mellem nytænkende post-rock, midwest emo, improvisation og kontemporær klassisk musik finder man den Londonbaserede oktet Caroline. De er både opfindsomme og frygtløse i deres musikalske udforskning, og så har de har lavet et af de smukkeste og mest interessante debutalbums længe.
Velproduceret, minimalistisk electronica og en stemme, der varmer godt i en kold tid. Carolines stemme danner på Verdugo Hills grundlag for et udmærket soundtrack til et pusterum.
