Pop Revo spiller en afgørende rolle for musiklivet i Århus. Lørdag fejrede de tre års fødselsdag med en koncert på Fabriken med The Clientele. Bandet leverede en både legesyg og medrivende optræden, og bød på gamle kendinge samt smagsprøver fra det kommende album.
Tag - Clientele
Causa Sui dater … The Clientele
Pop Revo goes acid rock. For et par måneder siden ledte Causa Sui efter en date med et pladeselskab. Her hos Undertoner holder vi meget af sladder, men desværre kan vi ikke komme med nyt på den front, idet det ikke ser ud til, at Causa Sui har fundet et pladeselskab at date – heller ikke selv om de har pladen Free Ride klar til udgivelse. Hør uddrag fra den. En lille ting on the side, mens de venter på den nye pladekontrakt, skal de ikke høre et ondt ord om herfra. Og sådan en lille ting sker lørdag d. 24. marts i Århus, hvor de højtflyvende odenseanere giver koncert på Fabriken sammen med engelske The Clientele. Det er arrangørgruppen Pop Revo, der står bag koncerten. Mens snart pladeaktuelle The Clientele nærmest er blevet husband, er det et særdeles overraskende træk at sætte Causa Sui på samme plakat. Måske et navneskifte til Pop/Syrerock Revo vil være på sin plads? Engelske The Peoples Revolutionary Choir er indiebandet nederst på plakaten. Hvis man skal dømme ud fra deres numre på MySpace, har de en meget autentisk Spiritualized/Spaceman3-knap på deres guitarer, som de fra tid til anden giver frit løb.