Tag - Crystal Antlers

Plader

Crystal Antlers: Tentacles

Det måske sidste nye album fra et af indierockens vigtigste pladeselskaber, Touch and Go, er en guldgraverjagt ned gennem rockhistorien. Lige fra 60'ernes rå garagerock, den senere psychrock og frem til nyere larmende genrer som noiserock og emo. Det er en kaotisk heksejagt på en ny lyd.

Nyheder

Crystal Antlers gør klar til deres fuldlængde-debut

Udover at turnere har Crystal Antlers åbenbart også tid til at indspille Når Crystal Antlers kommer og spiller på Loppen den 12. februar, har de ikke tænkt sig at nøjes med at spille de seks numre, der er på deres ep fra sidste år. De er nemlig ved at være klar med deres fuldlængde-debut. Det psykedeliske noiseprog-band udgiver Tentacles på Touch and Go den 6. april, og mon ikke vi får en hel del smagsprøver på sangene til koncerten. Det må man da håbe, ellers bliver det en meget kort koncert. Mulige live-oplevelser: 1. Painless Sleep 2. Dust 3. Time Erased 4. Andrew 5. Vapor Trail 6. Tentacles 7. Until the Sun Dies (Part One) 8. Memorized 9. Glacier 10. Foot of the Mountain 11. Your Spears 12. Swollen Sky 13. Several Tongues

Nyheder

Loppens forårsprogram

Loppen gør klar til et interessant koncertforår 2. juledag afholder Loppen årets sidste koncert med den næsten udsolgte koncert med Sune Rose Wagner, der lige har udgivet sit første dansk-sprogede solo-album. Men de er allerede ved at gøre klar til forårets komme og har en del interessante navne på programmet. Hvis man f.eks. vil høre en Bob Dylan-inspireret sangskriver, der ikke er bange for at få folk, blues og country til at lyde poppet, så spiller Pete Molinari fredag den 6. februar. Som tidligere nævnt spiller støjrockerne Crystal Antlers på Loppen den 12. februar, og den 8. marts spiller det navnelignende band Crystal Stilts deres postpunkede popsange. Midt i samme måned kommer de svenske psych-dyrkere Dungen og leverer en blød omgang svensk-sproget hashtåge. Japanske Mono kommer også igen med deres regelrette postrock, og to dage i træk i starten af april er der eksperimenterende electronica. Først med det multikunstneriske kollektiv Chicks on Speed og derefter det nyeste bud på subtil, syrlig, elektronisk pop, High Places. Koncertdatoer: 06.02.09 Pete Molinari 12.02.09 Crystal Antlers 08.03.09 Crystal Stilts 14.03.09 Dungen 30.03.09 Mono 02.04.09 Chicks on Speed 03.04.09 High Places

Nyheder

Tournyheder: Chad VanGaalen og Crystal Antlers

Tournyheder: Chad VanGaalen kommer til Sverige og Crystal Antlers til Danmark Efterårssæsonen er end ikke slut, før det begynder at strømme ind med nyheder om forårets koncertprogram. Her er nogle af de seneste nyheder: Crystal Antlers, der er hyret på Touch and Go, som har tjent undergrundsmusikken i en halv menneskealder, lægger vejen forbi Loppen 12. februar næste år. De har endnu kun udgivet en ep, men de er allerede ved at skabe opstandelse og forventninger i undergrundskredse med deres psykedeliske støjrock. Så kommer Chad VanGaalen også forbi. Dog ikke til Danmark, men københavnerne kan snuppe broen til landet, hvor de spiser rejesalat på deres hotdogs, og se ham på Debaser i Malmø. Og det sker faktisk allerede i år, nemlig 4. december. Jeppe Fly-Kristensen var ganske glad for dette års Soft Airplane med dens folkede og skramlede miskmask. Rettelse: Man skal faktisk helt til Debaser i Stockholm for at se Chad VanGaalen har en af vores læsere gjort opmærksom på, så måske er det ikke så oplagt at gøre alligevel.