Håndbog i parforhold. Tim Kasher udfolder monogamiets spilleregler på sit første soloudspil. Der er interessante og til tider ufrivilligt underholdende observationer, men mixet af ballader og emorock kræver en forkærlighed for det beherskede og inderlige.
Ah, parforholdets mange glæder. Den ømhed, kærlighed der omgiver tosomheden. Hensynet, tolerancen som bare flyder gennem to mennesker, der virkelig elsker hinanden. Lige præcis dén oplevelse har Tim Kasher lavet en hel plade om, der hedder The Game of Monogamy, som udkommer på Saddle Creek 5. oktober. Kasher er normalt frontmand i Cursive, der godt kan være en temmelig intens og energisk affære, men solo har han valgt en langt mere melodisk vej. Og i videoen til “Cold Love” kan man bare mærke kærligheden gennemstrømme det unge par. Herligt. Og så fordi det endnu engang er fredag (det sætter vi stor pris på her på Undertoner), så skal du da lige have en ekstra godbid. Kan du huske Kris Kross? MacDaddy og omvendte jeans? Well, glem de teenagere. Det nye shit er 7-årige P-Nut, der synger kærlighedssange til den udvalgte i bedste dirty south-stil. Damn, den knægt har selvtillid. Det bedste er der, hvor han synger »I know you’re young, but I’m young too«. Find dit eget favorit-citat:
Det amerikanske emo-band klager til deres mor Engang i mellem har man brug for et album, der er en storm. Musik, der virkelig rusker i en. Den slags plejer Cursive at være god for. Nu var deres sidste album Happy Hollow godt nok knap så eksplosivt som tidligere albums, men mindre kan også gøre det. Nu er bandet i hvert fald på vej med opfølgeren, og hvis coveret, som vist her ved siden af, indikerer stilen, så kan vi nok forvente os et ret dystert album. Pladen kommer til at hedde Mama, I’m Swollen og bliver udgivet på Saddle Creek den 10. marts. Her er pladens 10 numre: 1. In the Now 2. From the Hips 3. I Couldn’t Love You 4. Donkeys 5. Caveman 6. We’re Going to Hell 7. Mama, I’m Satan 8. Let Me Up 9. Mama, I’m Swollen 10. What Have I Done?
Dynamikken er intakt, men smerten er på retur. Hvis man kan leve med det, er Happy Hollow endnu et rigtig godt Cursive-album, der ligesom The Ugly Organ er lidt tid om at spire. Men lader man det gro, blomstrer det for alvor.
Mens vi venter på opfølgeren til den fantastiske The Ugly Organ, har Cursive sammenstykket en compilation, der samler svært opdrivelige singler og tidligere uudgivne numre. Pladen er primært henvendt til nuværende Cursive-fans med sporadiske huller i samlingen.
The Ugly Organ er en mærkelig plade, men ved nærmere eftersyn(/-lyt) giver den fuldt ud mening. Pladen står som en stærk kandidat til årets plade!
