Oplev en WhoMadeWho-koncert direkte på computeren Det er koldt. Radiatoren står og summer, og udenfor kan man se sneen og ånden fra folk, der har vovet sig ud. Det er ikke sådan et vejr, der giver en lyst til at springe ud af sengen for at komme til koncert. Det behøver du heller ikke, for i morgen kan du sidde derhjemme og se WhoMadeWho spille live på Paradiso i Amsterdam. Begivenheden foregår på Fab Channel og starter i morgen aften kl. 23.30. Som vi tidligere har rapporteret er den danske gruppe på vej med nyt materiale, og vi kan jo håbe, at der kommer smagsprøver herfra til koncerten i morgen. Hvis man alligevel har bevæget sig ud i sneen eller har travlt med spille kabale, kan man også finde koncerten senere i Fab Channels arkiv, der bl.a. også indeholder koncerter med Bright Eyes, Okkervil River og Iron & Wine.
Tag - dance
Dieter Schöön: Lablaza
Der er dømt fest og idéer i hobetal på debutalbummet fra svenske Dieter Schöön. Både sangmaterialet og anarkien er drivkræfter på albummet, men samtidig er der simpelthen lidt for mange sprudlende tanker til, at det hele er værd at lytte til. Det er dog rigtig sjovt hele vejen igennem
!!!: Myth Takes
Med tredje album er det endelig lykkedes for !!! at finde frem til det sted, hvor bandets mix af funk, disco og dance svinger allerbedst. Det er kun en halv håndfuld svage numre, der trækker helheden lidt ned.
Tiger Baby: Noise Around Me
Hvis du ikke kender den københavnske trio Tiger Baby fra deres 2004-debut Lost in You, er du måske stødt på dem for nylig, hvor de har gjort sig bemærket med deres udmærkede og meget elektroniske cover af Depeche Modes “Strangelove” på albummet DMDK. Nu er bandet klar med nyt materiale fra egne skuffer. Noise Around Me, som den lille ny er døbt, udkommer både i USA og Japan – og i Danmark på bandets eget selskab, Gunhero Music. Inde i baby-tigeren gemmer Benjamin Teglbjerg, Nikolaj Tarp Gregersen og Pernille Pang sig, og bandet er generelt ikke helt så skarpe i den elektroniske lyd som på deres version af “Strangelove”. Tiger Baby spiller venlig electropop, hvor trommemaskiner, keyboards der lyder af 1988 og Pernille Pangs vokal, ofte med computerforvrængning, er omdrejningspunkterne. I forhold til Lost in You, er den nye udgivelse mindre poleret, mindre sød og mindre harmonisk. Det er blevet en lille bitte smule farligere at være Tiger Baby, hvis man dømmer efter første nummer, der åbner med en omgang electronica på Primal Scream-stadiet og en computerstemme, der gentager ordene »Tiger Baby«. Det viser sig dog mest af alt at være falsk alarm, for Tiger Baby er stadig helt ufarlige. Også på trods af, at bandet selv mener, at Noise Around Me er et mørkere album end forgængeren. Mørkere og mere dansabelt. Det er dansevenligheden, der skal lægges mest vægt på. På flere af numrene og særligt på førstesinglen “At Least I’m Honest” er der nemlig skruet godt op for dansekvaliteterne. Bl.a. dette nummer kunne med sine keyboards og sin melodi sagtens have været at finde på en dance-compilation fra begyndelsen af 90’erne. Hvis det havde været en dårlig én af slagsen, ville den kiksede “Prolusion” og muligvis også “Girlfriend” have været på tracklisten. De bedre numre på albummet er imidlertid ikke dance-numrene, men de numre, der stadig lyder som St. Etienne, hvad angår vokal og elegante popmelodier – og Ladytron, når det drejer sig om electro-lyden. Det drejer sig især om “Just for a Day”, “Magic M” og “Bosphorus Bridge”. “In Your Heart”, der også er dansevenlig, er ligeledes værd at nævne med sit lidt tungere synth-beat og albummets mest iørefaldende melodi. Noise Around Me er ikke nogen dårlig plade. Pernille Pangs stemme er stadig afdæmpet og sød, og alle numrene er lyttevenlige og mange også dansevenlige. Men hverken i radioen eller på dansegulvet vil nogen af Tiger Babys nye numre bide sig fast. Tilbage står derfor, at der ikke er meget noise omkring Tiger Baby, og at Noise Around Me er en uvæsentlig udgivelse, som man muligvis ville få svært ved at hade, men som man har let ved at være ligeglad med.