September er smuttet ud af hænderne på os som en regnvåd træstub. Vi kigger tilbage på nogle af højdepunkterne.
Tag - digte
Frodegruppen40: Du ligner noget fra en pejs
Jens Blendstrup stikker i rend og blæser sine ekvilibristiske ordforviklinger af sted mod en sagesløs lytter. Der er masser af rigtig fine aspekter, et hav af fine billeder og overraskende gode musikalske anslag på Jens Blendstrups anden udgivelse i Frodegruppen40’s regi, men der er også noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Claus Beck-Nielsen Memorial: Freedom on the March
Det skal forestille en udgivelse i afdøde Claus Beck-Nielsens ånd, der viderefører hans kunstneriske projekt. Det skal blandt andet handle om global politik. Det skal forestille god, amerikansk inspireret folk-agtig musik, men den gode musik skal ikke overskygge de vægtige tekster, som faktisk er gode. Forestillingen har det svært.
V/A: audioPoesi – en antologi
Jeg er Kunst. Jeg er mærkelig men ikke altid noget af mig er andet er ikke Jeg vil forene lyd + litteratur digt + musik Digte bliver skabt sammen eller hver for sig sange – digte – lyde nogle gange kun nøgne digte Jomisk lyd Jomi gentager “fæj-fæj” igen og igen til jomiske guitarer men Anne-Lises ord hvad vil du mig med “fæj”? Ellers hvisker de begge kvinder en hviske-kanon uden musik tæt på lige ind i mit øre Der er lidt af hvert der er rap Marius Nørup-Nielsen Politik, Pia, Pik en irriterende “Spekulation” “Støjen findes (Støjen findes)” »I meget gamle dage var litteratur synonym med fremførelse, oplæsning.« akkurat som Mads Eslunds mund der fremsiger sin poesi om poesi og tis Postrock-poesi der krakelerer og bliver til recitation med lyde til dessert Ny lyd: endelig en rigtig sang på et andet sprog “The Contract”- en popsang Ligesom “Europa” var en popsang på et velkendt sprog som en velkendt Rasmus Nøhr? der drikker vin i Europa – »det gamleste land« Nej hellere Turbulensens “Lysende insekt” Janus Kodal og stemning, smagen af ord Høegs fortælling – et teater i lyd og sjove ord stakkels Hawk som bankrøver i Tibet Til sidst kan jeg ikke klare mere og gemmer mig krøller mig sammen i en trance en electronica-trance knastør med Morten Søndergaards ord som pude ind i drømmen Schweppenhäuser/Thomsens langstrakte lydlandskaber tredive minutter og tak jeg glemte verden Jeg er et godt initiativ jeg transcenderer jeg dræber en sang jeg ekspanderer et digt “Valmuemarkerne” får liv “Europa” slås ihjel en bølgegang