Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: I dette afsnit kan du blandt andet læse om en hiphopdup til kamp mod samfundets højredrejning, en pseudofuturistisk ørkenplade fra den mest grå del af Storbritannien og et mirakuløst velfungerende, musikalsk bunkepul.
Tre udgivelser inde i bandkarrieren er Django Django søgt mod mere velkendte og afslappende rammer. Det har dog ikke afholdt dem fra at prøve nye formularer og konstellationer af, og hvem ved; måske begynder de en dag rent faktisk at spille musik sammen i studiet.
Mens Django Djangos nye numre fra tredjeskiven Marble Skies ikke kunne løfte gruppens optræden i Vega, var det i stedet op til de ældre sange at cementere bandet som et ganske undervurderet liveorkester. Det gjorde de heldigvis – i ganske overbevisende stil.
Briterne er på deres tredje udspil tilbage i noget, der kunne minde om mere vante musikalske rammer. På Marble Skies tør de igen mere end på forgængeren, og det munder ud i en underholdende plade, som både vil og kan en masse.
Vi sætter fokus på de numre, der ifølge os selv fortjener en plads i historiebøgerne under kapitlet 2017.
...Eller et af de fire medlemmer gør I hvert fald. Undertoner mødte halvdelen af den skotske kvartet på sommerens Roskilde festival til en snak om succes, tilblivelsen af deres debutalbum og om at være på tour med sange, man ikke gider at spille live.
Skotske Django Django startede blødt, men endte med at holde fest for et taknemmeligt og festivalhungrende publikum. Deres psykedeliske mix af alverdens genrer startede festen på Pavilion.
Vi har nået halvvejsmærket for Undertoners Roskilde-anbefalinger, og der er stadig læssevis af musik at læse om og lytte til. Få flere højdepunkter fra programmet her.
