Lille Vega var mandag aften fyldt til bristepunktet, hvilket tydede på, at ordet om den noble Andrew Birds treat til publikum var gået i forvejen. Hans første koncert på dansk grund var da også en helt igennem udsøgt fornøjelse.
Tag - eklektisk
High Places – De hemmelige melodiers holdeplads
High Places spiller to koncerter i Danmark denne weekend. Her følger en hurtig introduktion til den elektroniske duo, der bliver overvældet af hiphop-beats' dansekommandoer og tiltrækkes af de samme lyde som deres katte.
Analogik: Klunserbeats live
Hos Analogik blander adskillige genrer lystigt blod ved et eklektisk tag selv-bord, og tøjlerne er særdeles løse. Rent musisk og musikalsk er det ganske godt, men helhedsbilledet er noget tåget.
A Kid Hereafter: Yo!
A Kid Hereafter har i vanlig eklektisk og småfjollet stil bedrevet 15 små eksplosive popperler med Yo!. Men takket være Frederik Thaaes uomtvistelige talent for den gode melodi, et toptunet band og et humør, der smitter som influenza i oktober, er Yo! både underholdende og udfordrende.
Santogold: s.t.
Santogold er den oplagte plade til din fest. Her er noget for enhver smag. Det hele er poppet og let tilgængeligt. Det er pladens styrke, men også dens svaghed.
Simon Gylden: First Man On Venus
På sin fjerde plade levner Simon Gylden både plads til de skæve folk-melodier, der kendetegnede hans plade Go Folk Yourself!, og de elektroniske udskejelser, som prægede hans forrige udspil, The Candy Apple Album. Sidstnævnte udtryk har han på vellykket vis igen opdyrket og udforsket på First Man On Venus.
Bleubird: RIP U$A (the birdfleu)
Politisk undergrundship-hop lyder som en kliche, men giv lige canadiske Bleubird et lyt. Med bidende tekster og et smil på læben giver han den amerikanske kultur en opsang. Musikalsk blander Bleubird traditionel hip-hop med stort alle andre genrer – det eneste problem er hans lidt for mange ord.
Spencer Dickinson: The Man Who Lives for Love
The Man Who Lives for Love byder på alt fra soul, Hendrix-riffs og Stones-rock til boogie, Sly and the Family Stone-groove og mere tilbagelænet Delta-blues. En pærevælling, der – trods sine lyspunkter – bliver meget lang i spyttet.
A Kid Hereafter: Rich Freedom Flavour
Danske A Kid Hereafter begiver sig på eventyr i forskellige musikalske genrebøjninger. Én håndfuld af sangene er fyldt med spændende idéer og arrangementer, mens en anden tenderer det mere letbenede. I sidste ende står Rich Freedom Flavour som en udmærket debut.
Alice Sings the Petterson Songbook: s.t.
Alice Carreri og Mikkel Petterson shopper let genkendelige udtryk fra forskellige perioder af den amerikanske musikhistorie. De jazzede, til tider kabaret-agtige kompositioner er meget svingende – ligesom pladens kvalitet er det.
Ninja High School: Young Adults Against Suicide
Dette canadiske femmandsbands debut er en musikalsk rodebutik af format. Enkelte steder fungerer de hiphoppede partynumre rigtig godt, når de mange stilarter bliver blandet – men oftest kan de mange indfald og virkemidler ikke skjule, at det er småt med det musikalske grundmateriale.
Hymie’s Basement: s.t.
Warps sublabel Lex har med udgivelsen af Hymie's Basements debutalbum endnu en gang vist, at de har sans for skæve og progressive udgivelser.