P:ano er pop af typen, som langsomt indynder sig. Det er sød musik, der lefler for lytteren, men det er spændende og frem for alt et udspil, der vidner om muligheder. Det er traditionel indiepop med en evne for sange, der lyder som nyfalden sne. Det er anbefalelsesværdigt.
Med Oceans Apart har The Go-Betweens leveret deres bedste plade siden gruppens comeback. Der er tale om ørehængende og flot produceret popmusik uden de store skønhedsfejl. Der mangler dog også noget gnist i sangene, som derfor ikke når samme niveau som i 80’erne.
