The Czars-forsangeren John Grants soloalbum, Queen of Denmark, leverer enkelte flotte numre, men det meste af vejen er der tale om middelmådige melodier, der aldrig for alvor overbeviser.
Tag - emotionel
Aloha: Home Acres
Home Acres er Alohas til dato lettest tilgængelige udgivelse. Det kan måske hæmme dens holdbarhed, men en række fremragende popsange, sat i tone af et eminent sammenspillet band, får den her og nu til at fremstå som en stærk udgivelse.
Selvmord: s.t.
Selvmord er en dejlig potent hiphop-plade, der med moderne synth, pop og elektrojuice rammer ulykkelig kærlighed ind med store, fede bogstaver. Men, men, men. Selvom temaet er barskt, så bløder hjerterne ikke nok.
Homesick Hank: Ghosts
Tredje Homesick Hank-udspil er dejligt at lytte til. Neonskiltet siger nordicana og skandinavisk melankoli. Det er ikke overdrevet trist, indelukket eller navlepillende, ej heller noget studie i jubelglade sange, og det er faktisk ikke så tosset endda.
Crystal Antlers: Tentacles
Det måske sidste nye album fra et af indierockens vigtigste pladeselskaber, Touch and Go, er en guldgraverjagt ned gennem rockhistorien. Lige fra 60'ernes rå garagerock, den senere psychrock og frem til nyere larmende genrer som noiserock og emo. Det er en kaotisk heksejagt på en ny lyd.
The Appleseed Cast: Peregrine
Efter at have kæmpet med diverse interne stridigheder og været på kanten til et endeligt opbrud er The Appleseed Cast kommet godt ud på den anden side med en plade, der rummer stærke rocksange med lånte elementer fra shoegazer og postrock.
Funch: My Love Demon
En solid og velsammensat dansk pop-/rockplade klistret til med storladne følelser, der spænder fra det småpsykotiske og vanvittige til det bløde, romantiske og varme. Men den trænger aldrig rigtig ind under huden.