Tag - funk

Plader

Blood Orange: Cupid Deluxe

Det er nærliggende ved første gennemlytning at tolke Blood Oranges kompromisløse hengivenhed over for 80'er-funken som sarkastisk afstandtagen til dagens musikscene. Den tolkning er dog slemt forfejlet, for Blood Orange demonstrerer tværtimod, hvordan man kan opdatere en lyd, som har ligget død i flere årtier, og gøre den fuldt ud tidssvarende.

Plader

Iron & Wine: Ghost on Ghost

Iron & Wine vokser på gruppens femte album Ghost on Ghost fortsat i lyd og størrelse. Sam Beam har skruet ned for den følsomme folk og forsøger sig denne gang med jazz, funk, pop og Motown, hvilket ikke falder alt for heldigt ud.

Plader

The Child of Lov: s.t.

Han ligner Zlatan, lyder som Prince og producerer som en blanding af Madlib og Al Green. Han påstår at lave "pineapple camel funk" og har fået så store navne som DOOM og Damon Albarn til at hjælpe til på sit debutalbum.

Plader

FastPoHolmen: Andas In

Der er gået musikalsk kluddermor i den på FastPoHolmens andet album. Det er gennemgående legesygt, til tider enormt fængende, men i længden desværre også lidt trættende.

Plader

Ibrahim Electric: Isle of Men

Manden er en mangefacetteret race. Der findes hulemænd og handymænd, supermænd og boogiemænd. For bare at nævne et par stykker. På Ibrahim Electrics spritnye plade Isle of Men har den skøre instrumental-trio forsøgt at sætte musik til nogen af mandetyperne. Det er festligt, men også lidt trættende i længden.

Plader

Hot Chip: In Our Heads

På deres femte album kører Hot Chip fortsat derudad med deres hitsikre opskrift på en elektronisk fest. Flere af numrene er glimrende og skal nok blive spillet til hudløshed på dansegulvet, mens balladerne for ofte tangerer det banale og intetsigende.

Plader

Dans & Lær: Flere fugle

Dans & Lær samler op, hvor debutalbummet slap, og udgiver en samling numre med afsæt i samplede fuglestemmer. Et mere fyldigt lydbillede kommer dog i karambolage med charmen ved det oprindelige koncept.