I Paris, Frankrig ligger den meter, alle metre måles ud fra. Sådan en ærkemeter er The Meters. Uden at jeg skal lyde som en musikskolelærer i orkesterdisciplin, burde The Meters være gruppen, alle grupper blev målt ud fra. Ikke ud fra originalitet eller evne til at skrive sange, men ud fra så komplekse parametre som samspil, lydhørhed, fornemmelse, timing.
Sprælsk, funky, svævende og direkte. Med Guero har den postmoderne pop-konge lagt temaerne til side, for i stedet at skabe en fuldkommen og alsidig plade, der med sikre og velovervejede virkemidler tvinger os ud i alverdens hjørner.
Soul Jazz Records udgiver den ene solide compilation efter den anden. Sideløbende med selskabets uendelige historie om Jamaicas musikscene og udforskningen af disco- og no wave-scenen i New York søger selskabet tilbage til populærmusikkens rødder: den afro-amerikanske musiktradition.
The Eternals fra Chicago forvirrer med en temmelig ubeskrivelig udgivelse. Trommer og bas dominerer i et univers, der er lige dele electronica, postpunk og funk – med en af de mest originale sangere man kan opdrive. Det er meget egenartet og meget interessant.
!!!'s funkrytmer kan få selv den mest regelrette politibetjent til at hælde pilsnere i sig og danse løs. Det er stærke sager.
Med Devin Dazzle & the Neon Fever leverer Felix da Housecat en plade, der kunne blive bannerfører for en genre, der døde for 2 år siden.
Der er masser af mislykkede stileksperimenter på denne ucharmerende og træge solodebut fra Phish-bassisten.
På sin fjerde lp rammer amerikanske Josh Rouse perfekt tidsånden fra de tidlige 70'ere med et lækkert og flot konceptalbum.
