Engelske Maxïmo Park har bestemt håndværket i orden, og leverer på deres andet album vellydende, pæn og let tilgængelig rock. Det er dog så som så med substansen.
Tag - guitarrock
Tokyo Police Club: A Lesson in Crime
Tokyo Police Club ved, hvordan fængende guitarrock skal skrues sammen. Det har de lært af The Strokes. Desværre har de ikke kun taget ved lære, men også kopieret deres læremestre. Trods gode sange ender det canadiske band derfor med at fremstå som et musikalsk rip-off.
Tom Verlaine: Songs and Other Things
Tom Verlaine er blandt guitarister en højt estimeret skolelærer, og han vipper demonstrativt med sit imødekommende spanskrør på Songs and Other Things: Selv om der ikke er meget nyt at komme efter i forhold til hans tidligere plader, udmærker Verlaine sig ved sin både forfinede og spektakulære spillestil.
Sövsö: We Are All the Same
Sövsö fra Haderslev er ude med deres første, (selvfinansierede) fuldlængdealbum. Desværre har manglen på alt, hvad der peger i retning af individualitet haft den konsekvens, at endnu en plade er endt på undertegnedes glemme-hylde.
Editors: The Back Room
Endelig et engelsk band, der trækker på Joy Division og Echo and the Bunnymen (og Interpol). Editors fremviser et enormt potentiale på deres debutalbum, men desværre også en høj fejlprocent. De er endnu ikke så gode som forbillederne, men kan blive rigtig store en dag.
Wilderness: s.t.
Amerikanske Wilderness er garanter for en god omgang brusende, fængende pop og rock på denne debutplade. Alligevel er det ambivalente følelser, man sidder tilbage med, og det skyldes først og fremmest forsangerens særegne råbende vokal - dén klæder nemlig ikke sangene specielt godt.
The Dream Syndicate: The Complete Live at Raji’s
En genudgivet liveplade med 80'er-rockbandet med Steve Wynn i front. Genudgivelsen inkluderer numre, som oprindeligt var frasorteret på den originale udgivelse fra 1988. Dette er berettiget, uforfalsket rock til rockfans, der ikke er bange for guitar.
Eskobar: A Thousand Last Chances
Til tider smukt, til tider alt for anonymt. Det er rent ud sagt en blandet fornøjelse at lytte til svenskernes seneste album.
Hostmom: New Sounds/New Wounds EP
I form af en 11 minutter lang EP er her yderligere tre beviser på, at fredericianske Hostmom, hvis alt går som det burde, sagtens kan gå hen og få den opmærksomhed, de fortjener. De er nemlig slet ikke dårlige.