Galaxie 500-frontmanden tryllebandt et udsolgt Loppen med et sæt bestående af det lille mesterværk On Fire og andre udvalgte ”hits”. Det var en fænomenal og rørende koncert, hvor drømmende guitar, Dean Warehams underskønne vokal og nostalgi gik op i en højere enhed.
Ungt, dumsmart og overraskende forfriskende. Post-Brexit-bølgens nyeste skud på stammen, Cowboyy, debuterer med en mathrocket indiepunk-EP, der både griner ad og med dig.
Med This Stupid World rydder Yo La Tengo bordet og viser sig fra deres hidtil mest autentiske og karakterfyldte side. Med øje for deres distinkte bagkatalog går de i retning mod dengang, det virkelig fungerede for dem.
Danske Prisma er med “Bowels of the Beast” ude med en aldeles fyrig The Raveonettes-fortolkning, som med sine drum and bass-beats og mørke vokalharmonier opildner til at kridte de djævelske dansesko.
Det londonbaserede Italia 90 kommer stærkt fra start med deres debutplade, men i forsøget på at skabe et hybridt punk-univers, farer de vild og mister fodfæste.
London-bandet Wolf Alices maksimalistiske lyd- og sansebombardement tog kegler i et propfyldt Store Vega, hvor gulvet gyngede og publikum hujede. Det var lidt af en rodebutik, men en svært charmerende én af slagsen.
Med en maraton-gennemgang af hele bandets karriere, beviste slacker-indieheltene Pavement, at årstallet lige så godt kunne have været 1999. Stemmerne er der endnu, sangene lige så friske og fængende som dengang, og attituden var præcis så afslappet, som var musikerne 22 og ikke oppe i halvtredserne. Det var en forrygende koncert for dedikerede fans.
Til tonerne af en skrabet, små-jazzet post-punk balancerer Dry Cleaning på en knivsæg mellem monotoni og følelse. Alt sammen holdt i spænd af forsanger Florence Shaws spoken word rablerier om oddere, Antarktis og stjålne tablets. Det er galt og genialt.
Visitor Kane er klar med første single fra deres kommende album, hvor der er skruet op for americana-stemningen, mens drømmen om Paradis falmer.
De larmende indierockere har fundet en ny og mere elektropoppet hylde på pladen Cool it down, der udkommer efter ni års stilhed fra bandet. Desværre dækker larmen mest over træge melodier og et iltfattigt tekstunivers, og den savner en del af Yeah Yeah Yeahs' ellers så karakteristiske kækhed.
Århusianske Healer forener det sure med det søde, det hårde med bløde, på deres debut-EP. Den smagfulde indierock er kun ét hemmeligt krydderi fra at være helt oppe at ringe.
Københavnske Collider er klar med deres seneste single, som både byder på tværfløjte og shoegazeguitar.
Der er noget smukt at hente i balancegangen mellem det rå og det polerede, og på Whistlers andet album forsøger bandet på kreativ vis netop at udforske dette område – dog med blandede resultater.
Newyorker-artpunkbandet Gustaf kom, så og sejrede i Barcelona. Med en smittende energi, en utrolig spilleglæde og et sammenspil, der overgår mange bands i samme genre, overbeviste de den spanske havnepromenade om, at humor og rock kan være den mest oprigtige kombination.
Slackerrockerne i Pavement var endelig tilbage på europæisk grund med en optræden, der var både lang, hyggelig og nostalgisk, men som alligevel kæmpede med at favne nødvendigt bredt.
Wet Leg skulle for mange sætte startskuddet for dette års Primavera Sound. Desværre kæmpede duoen og deres band med dårlig lyd og en generel mangel på entusiasme, der gik ud over både melodier og festivalfølelse.
Posen bliver ikke rystet på Dehds fjerde fuldlængde udgivelse. Det er både godt og skidt nyt, for selvom bandet aldrig falder igennem, så bliver det heller aldrig for alvor fængende.
Aarhusianske Trader er efter nogen tids radiotavshed klar med første singleudspil forud for deres anden fuldlængdeudgivelse.
Den aarhusianske kvartet Modest sender med Friend en solid, eksperimenterende debutplade på gaden, der emmer af dybsindighed og sprøde riffs. Dog med lidt for meget tomgang i perioder, hvor der svælges i melankolske og eksperimenterende numre.
På gruppens fjerde udgivelse formår Alt-J at bygge bro mellem deres tidlige værker og nye lydudtryk. Til tider lyder gruppen, som om at de famler en anelse efter en identitet, men det overordnede indtryk er positivt.
