Artrock-septetten fra Kentucky skyder med spredehagl på deres tredje udspil, der går fra den ene yderlighed til den anden.
Tag - instrumental
Envy: Recitation
Japanske Envy blander det melodiske med det metalliske, og selv om der er mange højdepunkter på Recitation, kan det som lytter være svært at finde sig tilpas i deres skizofrene lyd.
The Gaslamp Killer: Death Gate EP
Sammenblandingen af elektronisk hiphop, jazz og sære psykedeliske lyde, der lige så godt kunne stamme fra et gammelt computerspil udgør til sammen dj'ens nye album, der på sin egen måde er særpræget, men alligevel ikke rammer plet.
Brian Eno: Small Craft on a Milk Sea
Manden med de utallige udgivelser i ryggen og med den vedholdende vilje samt stædigheden intakt til at vælge teori før praksis inviterer på jævn improviseret soundtrack-orienteret instrumentalballade til en film, man vist ikke gider se.
Stoffer & Maskinen, 28.10.10, Lille Vega, København
Stoffer & Maskinen fik velfortjent stor applaus for deres anstrengelser, men svingende vokalpræstationer afholdt aftenens koncert fra at nå det helt sublime. Der er dog ikke tvivl om aftenens kvalitet, der resulterede i en både musikalsk og emotionel oplevelse.
Aedra: No End/Open End
Komplekse sammensmeltninger af forskellige lydbilleder og den passionerede form, musikken præsenteres i, definerer Aedras lyd som opsigtsvækkende og betagende, og det er absolut værd at stifte bekendtskab med dette tunge og atmosfæriske udspil.
PVT: Church with No Magic
Australien har fostret alt lige fra Nick Cave til The Avalanches. PVT selv er måske endnu ikke helt på samme niveau, men på Church with No Magic tager de afgjort et skridt i den rigtige retning.
My Sleeping Karma: Tri
Tag med My Sleeping Karma på groovy, stonerrocket rundrejse i hinduismen.
Fredagsvideo: Paul White: “Pride”
Det her er nok den korteste fredagsvideo i Undertoners glorværdige historie, men ikke desto mindre er det en fantastisk video. Den minder mig om sådan nogle østeuropæiske dukkefilm, som DR var fyldt med i min barndom. Videoen er til nummeret “Pride” fra Paul Whites andet album, Paul White & the Purple Brain. Det specielle ved det album er, at albummets samples udelukkende kommer fra optagelser af den svenske multi-instrumentalist ST Mikael, der bl.a. har arbejdet sammen med medlemmer fra Dungen, hvilket betyder syret atmosfære over hele linjen. Desuden medvirker Guilty Simpson på et enkelt nummer. Nyd filmen, den er ganske kort.
Vind Blockheads nye album
Vil du vinde et album? Hvad med det nye fra beatsmeden Blockhead, der bl.a. har produceret for Aesop Rock. Jo, det vil du godt...
V/A: Pop Ambient 2010
Det legendariske Kompakt-label har vanen tro samlet endnu en flot og forudsigelig buket af vellyd, som både agerer udstillingsvindue for et par ukendte kunstnere og byder på nye toner fra et par af genrens giganter.
Blockhead: The Music Scene
Manden bag hovedparten af den musik, Aesop Rock rapper over, holder med solidt håndværk stædigt triphoppen i live.
Pg. Lost: In Never Out
Pg. Lost har skabt et instrumentalt postrockalbum, som med en dragende blanding af det stille og det støjende skaber en stærk og engagerende lytteoplevelse.
Russian Circles: Geneva
Verden lyder foruroligende nær undergangen på dette tredje Russian Circles-album. De spiller stadig en effektiv, instrumental og metallisk postrock, men der er føjet nye, grålige nuancer til apokalypsehymnerne.
Nick Cave & Warren Ellis: White Lunar
Nick Cave og Warren Ellis præsenterer udvalgte filmkompositioner. Det er overordentligt smuk og billeddannende, men også en smule kedeligt. Heldigvis slippes Ellis fri en gang imellem.
My Beloved: Force Feeding Love
Instrumental musik noir med gæstevisit fra Current 93's John Contreras stikker sit grimme ansigt frem og griner dig lige op i ansigtet. Støjende guitarer og smertefuldt storladne lyd- og klangflader spredes ud over den sagesløse lytter. Men også i det grimme finder det smukke en sprække at kravle ind i.
Spektr: B/W vs. Technicolor
Med Raveonettes-guitarist Manoj Ramdas i front har Spektr begået et debutalbum med gennemført videofilmsæstetik. Coveret ligner et VHS-bånd og indeni findes surf, old school-rock, sjove blip-lyde og kvindekor. Sæt gang i din indre biograf med underlægningsmusik til film, der ikke eksisterer.
Mogwai, 02.11.08, Store Vega, København
Det tog noget tid, før Glasgow-kvintetten for alvor kom i gang, men da det endelig skete, viste Mogwai endnu en gang, at de mestrer brutalt eksplosiv postrock som få andre – og at deres styrke fortsat ligger i støjen.
The Octopus Project: Hello, Avalanche
På denne glædelige (og næsten helt instrumentale) kakofoni af theremin, støjrock, electronica og indiepop lykkes det langt hen ad vejen for The Octopus Project at få smilet til at krænge sig frem på lytterens ansigt. Det er et stærkt sammenhængende albums, og der kan både danses, siddes og ligges.
Human Bell: s.t.
Der er lagt i ovnen til støvede ørkenlandskaber og øde spøgelsesbyer på Human Bell, der er Dave Heumann og Nathan Bells debut under samme navn. Det er et lovende album, men det bliver desværre ved dét – efter kort tid flyder den instrumentale alt.country sammen og bliver for ensformig.