Tag - Islaja

Nyheder

Kom til festival på Fanø

Fanø er for de fleste mennesker nok mest en ferieø eller det sted, hvor Johnny Madsen bor, men snart er det også en festivalø. Nogle af de styrende kræfter bag musikbladet Geiger er nemlig gået sammen med de to Fanøboere Jeppe Brixvold (forfatter/musiker) og David Folkman Drost (musiker) for at skabe en festival for musik, der ikke ligger indenfor den almindelige radiolytters radar: Fanø Free Folk Festival. Festivalen er ment som en årligt tilbagevendende begivenhed og foregår i Sønderho Forsamlingshus 23-25. juli. Der bliver kun solgt 120 billetter til 380 kr. stykket, og halvdelen er ifølge arrangørerne allerede solgt. Til gengæld kan de indviede så få fornøjelsen af at opleve finske Islaja, der udgiver syrefolk på kult-selskabet Fonal, polske Hati, der spiller noget så usædvanligt som trance gong music på hjemmebyggede instrumenter, eller man kan høre engelske Pantaleimon spille pastoral folkemusik.

Plader

Islaja: Ulual YYY

Finske Islaja nærmer sig det tilgængelige på hendes tredje album, men der er stadig overrumplende mange ubesvarede spørgsmål tilbage, når pladen er ovre. Spørgsmål, der vækker nysgerrigheden og giver Ulual YYY endnu en chance for at åbne sig op. Igen og igen.

Nyheder

Islaja udgiver nyt album i april

Skovsirene klar med endnu en runde sart, finsk folk. Ulual Yyy. Ja, Undertoner har ikke været i stand til at komme i kontakt med vores faste finske oversættelseskonsulent, så præcist hvad titlen på Islajas kommende album betyder, kan vi desværre ikke fortælle. Men vi kan da i al fald berette, at pladen udkommer den 18. april på Fonal Records, og at Islaja nok en gang præsenterer lytterne for en omgang på samme tid foruroligende og dragende skovambience krydret med Islajas dybtsunkne vokal. Tracklisten vil vi ikke snyde jer for, for måske kan en af jer læsere hjælpe med en oversættelse? 1. Kutsukaa sydäntä  2. Sydänten ahmija  3. Pete P  4. Laulu jo menneestä  5. Pysähtyneet planeetat  6. Muusimaa  7. Varjokuvastin  8. Muukalais-silmä  9. Suru ei Desværre er Islaja ret sparsom med lydbidder, så hvis du vil danne dig et billede af, hvordan pladen lyder, må du ty til de lydbidder fra hendes tidligere plader, som Fonal har stillet til fri download her. Undertoner kan især anbefale “Sata naakkaa sitten” fra hendes første plade Meritie.