Tag - Jack Rose

Nyheder

R.I.P. Jack Rose

Det er med stor sorg, at jeg må meddele, at Jack Rose er død af et hjerteanfald 38 år gammel. Det informerer Spinner. Jack Rose gjorde sig først bemærket med det eksperimenterende noise/folk-band Pelt, der var en af de fremmeste eksponenter for den stil, der blev kaldt new weird america. I de senere år er han især blevet kendt for sit virtuose guitarspil, der genoptager en akustisk bluesfolk-stil i traditionen fra folk som Robbie Basho og John Fahey. Han har spillet flere gange i Danmark, både med Pelt og solo. Jeg havde selv fornøjelsen af at se ham for et år siden i Literaturhaus. Han vil bestemt blive savnet. Her er en optagelse fra dengang, han spillede på Byens Lys, Christinia i 2007.

Nyheder

Guitarmagikeren Jack Rose til Århus

Mere freefolk til Århus. I udkanten af den folkbølge, der de seneste par år har skyllet fra Amerika og ind over resten af verden, har guitaristen Jack Rose udgivet et par særdeles mindeværdige plader inspireret især af guitarhelten John Fahey. Nu gæster Jack Rose, der også spiller guitar i bandet Pelt, for første gang Danmark. Det sker, ikke overraskende, på initiativ fra den århusianske arrangørgruppe Ljud. Den 17. januar er Jack Rose programsat til at spille på Musikcaféen i Århus. Han får selskab af to belgiske lofi-freefolksters, Silverster Anfang og Ignatz. Især Ignatz lyder interessante, hvis man skal dømme ud fra denne lydbid. Endnu er der ikke forlydender om koncerter andre steder i landet, men meget kan nå at ændre sig inden januar. Og så vil en nyhed uden en henvisning til MySpace næsten være et skridt tilbage i den digitale evolution. Så lyt til et par sange med Jack Rose her.