Hvis du gerne vil føres nænsomt gennem den musik, du hører, skal du gå langt uden om denne særprægede, evigt omskiftelige omgang støj-postjazz. Trio Trashs andet album er yderst interessant, men lige så svært for alvor at holde af. Og titlen er misvisende.
Soul Jazz Records udgiver den ene solide compilation efter den anden. Sideløbende med selskabets uendelige historie om Jamaicas musikscene og udforskningen af disco- og no wave-scenen i New York søger selskabet tilbage til populærmusikkens rødder: den afro-amerikanske musiktradition.
Hallo, hallo! Autofant har præsteret en supergod cd, som alle, uanset musikpolitisk observans, bør anskaffe sig. Så er det sagt.
Maria Laurette Friis og Tys Tys henrykker med deres anden cd, som serverer pop, ambient og jazz i skøn forening.
To mænd i et studie, ingen overdubs og masser af improvisation. Electro-grooves, så man ikke kan stå stille. Pressemeddelelsen for Come In Red Dog, This Is Tango Leader lover godt.
Der er masser af mislykkede stileksperimenter på denne ucharmerende og træge solodebut fra Phish-bassisten.
Strange Party Orchestra inviterer til housewarming, hvor du kan møde en sømand fra de syv verdenshave og en detektiv fra storbyen. Dejlig musik fra et af Danmarks oversete orkestre.
Herbert har tidligere lavet musik med lyde optaget i et almindeligt hus, lyde samplet fra kroppen, og nu har han sørme lavet en plade bygget på lyde fra "rigtige" instrumenter. Et udfordrende album, der kræver flere nærlytninger for at give det fulde udbytte.
Sammen med Talk Talks bassist beviser Beth Gibbons, at hun er andet og mere end "stemmen fra Portishead". 11 tidløse popsange.
