Jeg skal love for at genforeningerne bliver mere og mere obskure og overraskende. Nu fortæller Tiny Mix Tapes, at Cap’n’Jazz bliver genforenet. Cap’n’Jazz var en af de helt store emo-pionererer, der startede helt tilbage i slut-80’erne, og gik hver til sit i 1995, men begyndte en masse nye bands som American Football, Make Believe, The Promise Ring og Joan of Arc. Faktisk har bandet været gendannet før under navnet Owls. Tidligere i år spillede de dog sammen under navnet Cap’n’Jazz i forbindelse med en Joan of Arc-koncert, men nu har de altså tænkt sig at tage på tour. Om den kommer forbi Danmark er endnu uvist. Desuden genudgiver Jade Tree Analphabetapolothology, der er en opsamling af deres samlede indspilninger, på vinyl for første gang. Udgaven skulle være en deluxe gatefold med bonusmateriale, nye billeder og covernoter af Tim Kinsella.
Tag - Joan of Arc
Owen: At Home With Owen
Mike Kinsella fortsætter, hvor hans forrige udspil slap, og det gør han faktisk ganske godt. Karlekammersangene er smukke og indlevende, uden at det patetiske får bægeret til at flyde over. Det er simpelt og luftigt på en yderst behagelig måde.