Debutalbummet fra Quiet Sonia er både stærk i sangskrivning og musikalitet, men bandet kunne godt have sparet et par interludes til fordel for en komposition mere eller to. Og så bliver de mange dynamikskift sommetider også lidt for tunge at lytte til.
The National er selve den her kreative middelklasse som de spiller til, spiller for og synger om. Deri ligger deres integritet. Ægtheden i hele projektet The National og derfor holder det. Derfor bliver de, om ikke bedre og bedre, så dog dybere og mere komplekse med tiden. Fordi de netop formår at udfordre deres egen integritet indenfor rammerne af hvem og hvad de er. Fordi de bare er de her kreative Brooklynbohemer. Indiearketyperne par excellence.
Islandske Hjaltalín er leverer en varieret musikalsk rutsjebanetur, når de spiller på Nordatlantens Brygge fredag den 14. oktober. Vi udlodder 2 x 2 billetter.
Under Byen forsvandt ind i deres støjende og shoegazende postrock og tog punks og pensionister med sig, så kun musikkens grusomme skønhed stod tilbage.
Vi udlodder tre albums til tre vidende læsere, der ikke er blege for at dykke ned i Under Byens nye udspil, Alt er tabt.
Alt er tabt er helt klart Under Byens mest legesyge og eksperimenterende album. Det er ikke bandets stærkeste, men man får en lytteoplevelse af de sjældne, og det er imponerende, så skævt en melodi kan vrides, uden at det kammer helt over.
To hele år i total isolation tog det efter sigende, før Peter Silberman havde fuldendt denne hjemsøgte beretning om død og kærlighed. Det fortæller en del om projektets vigtighed og sætter Bon Ivers nylige skovekskursion eftertrykkeligt i perspektiv.
Unmacks tredje soloudspil er fyldt til randen med strygere og pakket med traditionel Jens Unmack-lyrik, der ikke lige lader sig udfolde, men kombinationen fungerer fint et langt stykke hen ad vejen. Der er stadig et par børnesygdomme at skille sig af med, men mon ikke det kommer med tiden.
Det er ikke det kvindelige bud på Metallicas S&M-album, hvor metal møder symfoni, men A Thousands Shark's Teeth er næsten skabt ud af samme klon – bortset fra at æterisk rock erstatter metal. Shara Worden har endnu en gang hæklet et spraglet og appellerende symfonisk kludetæppe, der absolut sorterer under lytteoplevelser.
