Med Speakers' corner-lyrik og en mere nedtrykt lydside end hidtil er det blevet tid til at finde frem til kernen af den digteropkaldte gruppe, der på fem år har udgivet fem plader. Det sker med fokus på verdens undergang, 'spirituel opvågning' og en kampklar Kristian Leth.
Det er efterhånden ved at være en trend, at kunstnere, der før har sunget på engelsk, kaster sig over deres danske modersmål. Det samme gør Kristian Leth fra The William Blakes, og med en blanding af CV Jørgensen-poesi og Rasmus Seebach-lignende ligefremhed har han Kristian Leth begået et fint solodebutalbum.
I 2010 blev en bold kastet op i luften. Ingen greb den. Debatten om musikkritikkens rolle i de danske medier endte i mudderkastning og forsvarstaler. Bolden er samlet op og kastet tilbage til en af debattens hovedaktører Kristian Leth. Undertegnede mødte den danske forfatter, musiker og debattør til en snak om ’Den gode anmeldelse’ og dens berettigelse i de danske medier.
Man kommer aldrig helt ind under huden på The William Blakes på deres tredje studiealbum. Måske er det de synthede overtoner og stærke reminiscenser fra 80’erne, der gør det; måske er den store forskel mellem både numrenes kvalitet og udtryk.
Med seks bandkolleger, tungt dunkende beats og voodootrommerytmer i ryggen gav Kristian Leth sit voodootronica-projekt Baron Criminel en glimrende debutkoncert.
Med den svære toer har danske The William Blakes begået et utraditionelt, ujævnt og udforskende album. Men spørgsmålet er, om det er et udtryk for kreativt storsind eller dårlig dømmekraft?
